Dansk livs-og sund levevis

Omkring 60 danskere rammes af en livstruende, kødædende bakterie om året.

Det tal har ifølge Erik C. Jansen, overlæge på Rigshospitalet, været stigende.

»Vi har set en jævn stigning i tilfælde inden for de seneste år«, siger han
til DR Nyheder.

Patienterne, som får stillet diagnosen nekrotiserende faciitis, der skyldes en
kødædende bakterie, risikerer at miste livet i løbet af et døgn, fordi
bakterien æder løs på hud og muskler.

Stigning skyldes bedre diagnosticering

Danskerne behøver dog ikke at frygte, at det høje tal er ensbetydende med, at
der er kommet flere af de hidsige bakterier i omløb.

Ifølge overlæge på Rigshospitalet Erik C. Jansen er forklaringen på stigningen
i antallet af danskere, der rammes af den kødædende bakterie, at lægerne er
blevet bedre til at diagnosticere sygdommen.

»Vi mener, at det er fordi, man er blevet bedre til at diagnosticere den. Før
i tiden vidste lægerne måske ikke, hvad de havde med at gøre, men i dag
bliver patienterne fløjet til Rigshospitalet med det samme af flyvevåbnet«,
siger han til DR Nyheder.

LÆS OGSÅTusinder er ramt af sejlivet
sexsygdom uden at vide det

Danskerne kan glæde sig over, at Rigshospitalet har specialiseret sig i
bakterien. Det betyder nemlig, at de har mulighed for at behandle
patienterne med både kirurgi, antibiotika og trykkammerbehandling.

Dødeligheden i Danmark er da også markant lavere, nemlig 12 procent,
sammenlignet med mange andre lande, hvor dødeligheden kan være helt oppe
omkring 40 procent, forklarer Erik C. Jansen til DR Nyheder.

Hvis man overlever bakterieangrebet, kan konsekvenserne alligevel være store,
da det kan være nødvendigt at amputere både arme og ben.

Svensk sygehus slår alarm

I broderlandet Sverige er der dog mere bekymring at spore.

Lægerne i Sverige har således også set en stigning i antallet af patienter,
der bliver diagnosticeret med den kødædende bakterie, skriver det svenske
Dagens Medicin.

Alene på Danderyd Sygehus i Stockholm har 23 mennesker fået stillet diagnosen
mellem 2010 og 2012.

Og det er et alarmerende tal, vurderer overlæge på sygehuset, Oluf Sköldberg.

»Det er en kraftig stigning. Det kan være fordi, vi er blevet bedre til at
identificere den, men vi tror snarere, at det er en reel stigning«, siger
han til Dagens Medicin.

»Man er ikke i tvivl om, at der er noget galt«

Hvis man rammes af bakterien, kan det gå meget stærkt. Den kødædende bakterie
kan brede sig med helt op til 10 cm i timen i underhuden. Og man bliver
derfor hurtigt opmærksom på problemet.

LÆS OGSÅNye tal: Flere danskere
overlever kræft

» Man er ikke i tvivl om, at der er noget galt. Det gør vanvittigt ondt, og
man bliver hurtigt meget dårlig, siger Erik C. Jansen.

Det er svært at beskytte sig mod den kødædende bakterie, da man kan få den fra
en tandbehandling, byld eller et lille sår, forklarer Erik C. Jansen og
pointerer, at den ikke smitter.

Mere viden på vej

Lægerne har ikke fundet årsagen til, hvorfor bakterien rammer, men de kan se,
at patienterne typisk rammes i det tidlige forår eller i efteråret,
fortæller Erik C. Jansen til DR Nyheder.

Han forventer, at de har større indsigt i bakteriens færd i løbet af de næste
fem år. Det skyldes, at der i januar blev igangsat et forskningsprojekt,
hvor forskere fra hele Europa fik 85 millioner kroner til at undersøge
bakterien.

Få kender den, men især mange unge, som dyrker sex uden kondom, bærer rundt på
kønssygdommen mycoplasma genitalium.

Kun halvdelen af de anslået 10.000 smittede mellem 15 og 30 år mærker dens
symptomer; de samme som ved klamydia; eksempelvis udflåd fra urinrøret og
svie.

Så mange er smittebærere uden at ane det.

Bekymrende tilfælde i Norge og Sverige
Den klassiske kombinations-test for klamydia og gonorre afslører ikke
mycoplasma genitalium og langtfra alle læger tester for den.

Når de endelig gør og testen er positiv, får mange et problem. Det skriver
metroxpress.

»Det har vist sig, at vi i Danmark har et bekymrende problem med
antibiotika-resistens over for denne bakterie«, siger overlæge Jørgen Skov
Jensen fra Statens Serum Institut til metroxpress.

LÆS OGSÅHer er ni klassiske
sex-spørgsmål fra unge

Han fortæller, at 30-40 procent af de smittede ikke kan helbredes med de
gængse relativt harmløse antibiotika.

»Til dem har vi kun et dyrt og ikke så fredeligt bredspektret antibiotikum,
som vi gerne vil forbeholde til alvorlige infektioner«, siger han til
metroxpress.

Han forklarer, at jo flere af disse bredspektrede antibiotika man behandles
med, jo større er risikoen for, at det ikke virker den dag, man bliver
alvorligt syg.

»Og i både Norge og Sverige har der desværre været nogle bekymrende tilfælde,
som er meget vanskelige at behandle – også med de bredspektrede
antibiotika«, siger overlægen til metroxpress.

Danskerne bør vide mere om, hvor syge de kan blive af den omfattende brug af
duftstoffer i alt fra rengøringsmidler til plejeprodukter og kosmetik.

Det mener Mette Toft, der lider af duft og kemikalieoverfølsomhed, og står bag
kampagnen dropduftene.dk.

For parfumer er ikke kun et sundhedsproblem for de cirka 17.000 danskere, der
er overfølsomme over for dufte og kemikalier.

»Nogle får klassisk kontaktallergi som giver eksem og hos andre fremkalder det
hovedpine eller astmaanfald. Mange har tegn på duft- og
kemikalieoverfølsomhed i et eller andet omfang. Men det mangler der
oplysning om«, siger Mette Toft.

LÆS ARTIKELOverfølsom: Almindelige lugte
gør Catarina syg

En undersøgelse fra Videnscenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed viste i
2006, at 46 procent af danskerne følte sig generet af duftstoffer og andre
kemikalier i luften. 27 procent af befolkningen får deciderede symptomer af
det.

»Danskerne overhælder sig med en cocktail af parfumestoffer hver dag, og det
er overhovedet ikke i fokus. Men faktum er, at alle risikerer at blive syge
af det«, siger Mette Toft.

Miljøkampagne med mangler

Hun kritiserer Miljøstyrelsens seneste kampagne ’hverdagskemi’ for at give
mangelfulde råd om duftstofferne.

»Styrelsen råder blandt andet folk til at vælge produkter med miljømærket
’Svanen’, men de kan sagtens indeholde parfume. Det viser, at man ikke
tillægger duftene nok betydning«, siger Mette Toft.

Hvis et produkt bærer Astma-Allergi Danmarks mærke, en blå krans, er det til
gengæld garanteret fri for parfume.

LÆS ARTIKELDuftsygdom invaliderer 17.000
danskere

Den manglende fokus på duftene skyldes, at Miljøstyrelsen ville nå bredere ud
med ‘hverdagskemi’, forklarer Elisabeth Paludan, som er funktionsleder i
Forbrugergrupppen Kemikalier i Miljøstyrelsen.

»Vi har mere tænkt på den samlede virkning af alle de kemiske produkter, som
vi omgiver os med til daglig. Kampagnen sigter mod at give unge en fornuftig
tilgang til alle de produkter«, siger Elisabeth Paludan, og råder
forbrugerne til både at bruge svanemærkede produkter og sikre sig, at de
ikke indeholder parfume.

Hun er enig med Mette Toft i, at det er smart at begrænse parfumeforbruget.

»Der er ingen grund til at have parfume i alle de produkter, du bruger. Men
det er utroligt individuelt, hvad folk ikke kan tåle, så man kan ikke bare
forbyde alt«, siger Elisabeth Paludan.

Duftfrihed skaber frisk luft

Mette Tofts kampagneside henvender sig til alle danskere, og med en sektion
til lærere, som kan bruge den i undervisningen.

LÆS ARTIKELAuken lukker forskning i 17.000
danskeres sygdom

»Der er så mange misforståelser omkring parfumer, som vi har brug for at få
udryddet. Mange tror for eksempel, at man ikke kan være ren, uden at lugte
af parfume«, siger hun.

Spørgsmål fra Nikolaj:

Dette bliver nok et lidt underligt spørgsmål, men lad mig lige forklare
sammenhængen.

En af mine bedste venner skal giftes, og jeg har tænkt mig at holde en tale
til brylluppet. Vi er begge to konkurrencemennesker, og derfor er det
smerteligt for mig, at jeg aldrig har været i stand til at vinde over ham,
når vi har deltaget i de mere officielle løb/konkurrencer.

LÆS ARTIKELKlarlund: 9 ud af 10 læsere
elsker denne klumme

Jeg håber lidt på, at du har kendskab til undersøgelser omkring løb og
aerodynamik. Jeg skal her tilføje, at mit hoved altid er blevet
klassificeret som værende af den større slags (æblekinder hedder det vist),
og jeg håber, at du har viden om undersøgelser, som viser, at dette har
betydning for løberens præstation.

Det er sjældent, man ser en løber i verdensklasse løbe rundt med et stort
rundt hoved. Jeg håber, du har noget, jeg kan bruge som undskyldning i
talen, og er spørgsmålet for tosset/underligt, undskylder jeg på forhånd.

LÆS OGSÅKlarlund: Sådan spiser du dig
til en bedre præstationsevne

Bente Klarlund Pedersen:

Der er ingen spørgsmål, der er for underlige for sundhedssiderne på Tjek, og
det er en vigtig sag, når en læser skal holde tale ved sin vens bryllup.

Naturligvis spiller aerodynamikken en rolle for sportsudøvere. Vi kender det
fra cykelryttere, svømmere og sprintere:

Tøjet skal være superstramt og strømlinet, for at man lettere kan skyde frem
gennem luften eller vandet. Forklaringen ligger i en simpel matematisk
formel: F = 1/2 x A x c x p x v2.

F er den vindmodstand, som en løber møder, når han bevæger sig. Hvis han kan
minimere vindmodstanden, skal han ikke bruge så meget energi og kan derved
løbe hurtigere.

Ligningen fortæller, at modstanden er afhængig af fire forskellige parametre:
A er det areal af sportsudøveren, som møder modstanden; c er modstanden af
det materiale, som sportsudøveren bevæger sig gennem; p er sportsudøverens
form og overflade; og v er den relative fart, som sportsudøveren bevæger sig
med.

LÆS OGSÅKlarlund: Løb er blevet et
magtsprog

Det er klart, at et stort hoved betyder et stort areal, så her har du med dit
store hoved bestemt ikke en fordel i forhold til den kommende brudgom. Det
er også klart, at stramt, glat og aerodynamisk tøj kan mindske
vindmodstanden ved at gøre sportsudøverens areal mindre, så luftmolekylerne
glider lettere forbi.

Så hvis du løber i joggingbukser og din ven i tights, kan det forklare, at du
løber dårligere. Men læg mærke til, at hastigheden (v) står i anden potens i
ligningen og dermed trods alt er den afgørende parameter.

Det er faktisk også sådan, at vindmodstanden har forholdsvis ringe betydning,
når bevægelsen foregår i luft. Dog betyder den mere i cykling, fordi
cykelryttere bevæger sig væsentlig hurtigere end løbere. Modstanden i vand
er langt højere end i luft, så her betyder aerodynamikken meget. Men disse
forhold kan du måske nedtone i talen.

LÆS OGSÅKlarlund: Maraton gjorde mig
lykkelig og sindssyg på en gang

En af de faktorer, der har stor betydning for løbehastigheden, er
løbeøkonomien. En person med en god løbeøkonomi og et kondital på 60 kan alt
andet lige løbe lige så hurtigt som en person med en dårlig løbeøkonomi og
et kondital på 69. En god løbeøkonomi er i høj grad medfødt, og man kan kun
i ringe omfang forbedre sin løbeøkonomi ved træning. Måske har du en
undskyldning her?

Det er en fordel at være lav, langlemmet og tynd. Skuldrene skal helst være
lige så smalle som hofterne. Benene skal være lange og tynde. Det er en
fordel, at læggene og ikke mindst anklerne er slanke. Fødderne skal være
små.

Forskerne har ganske vist fokuseret meget på de smalle lægge og små fødder,
men det samme må gælde for hovedet. Ifølge almindelige vægtstangsprincipper
koster det mindre energi at transportere den vægt, der sidder centralt, end
den vægt, der sidder langt væk fra det centrale punkt. Så det er ikke nogen
fordel her at have store fødder eller et stort hoved.

LÆS OGSÅKlarlund: Udstrækning giver
ikke mindre ømme muskler

Bevægelsesmønsteret er også vigtigt for løbehastigheden, men den enkelte
persons bevægelsesmønster er formentlig delvis medfødt eller i hvert fald
fastlagt tidligt i livet. Unødvendige bevægelser under løbet koster ekstra
energi og dermed større iltforbrug.

Princippet er, at kroppen, hovedet og armene ikke skal svinge for meget
hverken op og ned eller til siderne. Men der er tale om principper.

Og det går jo sådan set meget godt for Paula Radcliffe, selv om hun mildest
talt ikke holder hovedet i ro, når hun løber, men det kan du måske også
nedtone i din tale.

LÆS OGSÅKlarlund: Derfor er det
hårdere at løbe, når det er bidende koldt

Alt i alt vil jeg mene, at du kan opbygge en rimelig god sag, hvor du kan
argumentere med, at du ikke selv kan gøre for, at du har et stort hoved, som
du ikke kan holde i ro.

Kilder: ’Elsk at løbe – med maratonbogen’ af Tor Rønnow og Bente Klarlund

Videnskab.dk

En ny studie fra Rigshospitalet viser, at hver tyvende rituelt omskårne dreng
oplever det, der kaldes ikke-trivielle komplikationer.

Det bør ifølge overlæge og professor i seksuel sundhed Morten Frisch slå fast,
at man ikke kan bagatellisere indgrebet som risikofrit, og det bør få
sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at genoverveje sin beslutning om ikke
at gå videre med et eventuelt forbud.

LÆS OGSÅFrisch: Hvad viser
omskæringsundersøgelsen egentlig?

»Ud af omkring 300 børn, der er omskåret på Rigshospitalets børnekirurgiske
klinik, er der 5,1 procent med ikke-trivielle komplikationer. Det er altså
ikke bare et risikofrit niv i tissemanden«, siger han og peger på, at det
kan have endnu værre konsekvenser.

»Heldigvis gik det ikke gruelig galt for nogen af de danske børn, men det gør
det skønsmæssigt for to om ugen i USA, som dør af det. Det er ikke
ligegyldigt, når man tænker på, at indgrebet ikke har til formål at behandle
en sygdom«, siger Morten Frisch, der også beskriver problemet i lederen i
denne uges Ugeskrift for Læger.

Et spørgsmål om rettighed

Desuden mener Morten Frisch, at sundhedsministeren, inden hun afviste et
forbud, manglede at få de etiske og rettighedsmæssige spørgsmål afklaret,
som hun selv efterlyste i et notat fra Sundhedsstyrelsen inden sommerferien.

»Notatet fra Sundhedsstyrelsen rører ikke ved spørgsmålet om børnenes
rettigheder i forhold til konventionerne«, siger Morten Frisch, som mener,
at man bør indføre forbud mod at operere raske penisser på umyndige drenge,
på samme måde som det er forbudt at operere raske pigers kønsorganer.

LÆS OGSÅSundhedsminister griber ikke
ind overfor omskæring

»Det er såre enkelt. Der blev indført en paragraf i straffeloven for 10 år
siden, som forbyder kirurgiske indgreb på kvindelige kønsorganer uden
medicinsk grund. Der bør man strege ordet ’kvindelig’ og gøre det lige så
ulovligt at skære i drengebørns kønsorganer uden grund«, siger Morten
Frisch, som selv står bag en studie, der sandsynliggør, at flere omskårne
mænd og deres partnere oplever seksuelle problemer senere i livet på grund
af mandens nedsatte følsomhed.

Forskellige holdninger

I USA anbefaler mange børnelæger at omskære drengebørn af sundhedsmæssige
årsager. Man mener, at det er mere hygiejnisk med færre folder og rynker på
penis, og at det forebygger sygdomme som urinvejsinfektion, hiv og
peniscancer.

Men det er europæiske læger absolut ikke enige i, fortæller Morten Frisch, der
selv står i spidsen for en artikel, hvor 37 europæiske læger i kraftige
vendinger opponerer mod de amerikanske børnelæger.

»Vi måber og tænker: Hvordan kommer de frem til det? Vi mener ikke, at det
beskytter mod sygdomme. Selv hvis man accepterede præmissen, at det
reducerer risikoen for urinvejsinfektion, er det noget, cirka en halv
procent af drenge får, og det kan behandles med antibiotika i et par dage.
Resten af argumenterne, peniscancer og sexsygdomme, gælder for voksne eller
gamle, der som voksne mænd selv kan bestemme, om de vil have foretaget
indgrebet«, siger han og peger på, at kun en ud af 100.000 mænd får
konstateret peniscancer, at det ofte opdages i tide, og at man kan vaccinere
mod hpv-virus, som forårsager peniscancer.

I Danmark bliver rituel omskæring ikke tilbudt i offentligt regi, hvorfor det
ofte foregår på private klinikker, men Morten Frisch mener slet ikke, at
danske læger bør udføre det, han kalder et rettighedskrænkende og langtfra
risikofrit indgreb på umyndige drenge.