Man kan kalde det forarmelse – man kan kalde det udtynding.
Men uanset, hvad man kalder det, er det et faktum, at næsten hver fjerde
indbygger i Danmark og i resten af den industrialiserede verden har en
stærkt reduceret tarmflora.
Når hver fjerde indbygger i den vestlige industrialiserede verden – herunder
også mange normalvægtige – har en for smal tarmflora, er det derfor ud over
genetiske forhold nødvendigt at kigge på kost og miljø, hvis man vil komme
med en forklaring
Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsdirektør ved Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
En reduktion på ikke mindre end 40 procent, både når det gælder det totale
antal bakterier og antallet af forskellige bakteriearter – og dermed har
disse mennesker også et stærkt svækket forsvar, når det gælder om at
beskytte sig mod sygdomme.
At hver fjerde indbygger i Vesten har en utilstrækkelig tarmflora, afsløres af
en helt ny type undersøgelse. Og procentdelen er så høj, at den i flere
henseender må betragtes som stærkt alarmerende, pointerer videnskabsfolkene
bag opdagelsen i en artikel i Nature, et af verdens mest ansete
videnskabstidsskrifter.
Omfattende DNA-analyser af fækalieprøver
I den videnskabelige artikel viser forskerne – der kommer fra det europæiske
MetaHit-projekt, som gennemføres i samarbejde med kinesiske specialister – i
detaljer, hvor galt det står til.
Det sker med baggrund i omfattende DNA-analyser af fækalieprøver fra 292
voksne danskere, hvoraf 123 var normalvægtige og 169 fede. Og hovedtendensen
var klar, da det store batteri DNA-prøver var gennemført:
»I begge grupper fandt man de samme problemer, men blandt de fede deltagere
var tendensen til at have en forarmet tarmflora mere udtalt end blandt de
normalvægtige. Det samme gjaldt, når vi kiggede efter fedtstof i blodet og
tendens til insulinresistens og en mild form for kronisk betændelse i
kroppen. Altså faktorer, der indgår som forstadier til både
hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2. Og vores forsøgsdeltagere er udvalgt
således, at resultaterne må antages at være repræsentative for hele den
vestlige industrialiserede verden«, pointerer Oluf Borbye Pedersen, der er
professor og forskningsdirektør ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på
Københavns Universitet.
Fedme giver et særligt ’bakterielt fingeraftryk’
MetaHit-undersøgelsen viser at blandt andet, at fedme giver et særligt
’bakterielt fingeraftryk’ i fordøjelsessystemet – og tegner for første gang
et detaljeret mikrobiologisk billede af den tarmbakterieprofil, der typisk
optræder ved fedme.
At den udtynding af bakteriefloraen, der kan observeres ved fedme, i høj grad
er kostrelateret, kommer i sig selv ikke som nogen overraskelse. Dyreforsøg
– med mus – har tidligere peget i den retning, idet man blandt andet har
kunnet vise, at det i en vis udstrækning er muligt at ’dreje’ fede mus’
tarmflora i en mere positiv retning, hvis de får en magrere kost med flere
naturlige fibre.
Når det er sagt, skal man imidlertid være opmærksom på, at tarmfloraen hos
pattedyr også påvirkes af en række andre faktorer, herunder det enkelte
individs genetik, pointerer Oluf Borbye Pedersen: »Der er tale om et meget
komplekst samspil, og det illustreres egentlig meget godt af, at vi i vores
undersøgelse også fandt eksempler på samme smalle og forarmede tarmflora hos
nogle af de normalvægtige forsøgsdeltagere«.
En kompliceret kemifabrik
Menneskets tarmflora – de cirka 1.500 gram bakterier fra et par hundrede
forskellige bakteriearter, vi alle går rundt med i tyktarmen – har de sidste
fem år fået stadig stigende videnskabelig opmærksomhed. Den ’gamle’
forståelse af fordøjelsessystemet som primært en energi- og
næringsoptagelsesfabrik er afløst af en langt bredere opfattelse:
I dag ses tyktarmens bakterier som en superavanceret biokemisk fabrik. Og i
denne fabrik, hvis maskinpark – altså bakteriesammensætningen – varierer fra
menneske til menneske, produceres et stort antal kemiske forbindelser, der
både kan være sygdomsfremkaldende, sygdomsbeskyttende, have biokemiske
signalopgaver og på et ukendt antal andre måder påvirke organismen og vores
velbefindende.
’Stammen’ af denne bakterieflora får vi fra vores mor, men der suppleres eller
forarmes også under vejs i livet, og netop dette forhold giver anledning til
mange overvejelser hos forskerne, fortæller Oluf Borbye Pedersen:
»Når hver fjerde indbygger i den vestlige industrialiserede verden – herunder
også mange normalvægtige – har en for smal tarmflora, er det derfor ud over
genetiske forhold nødvendigt at kigge på kost og miljø, hvis man vil komme
med en forklaring – og dermed også foreslå nogle mulige løsninger og
forbedringer. Når det gælder kosten, er det relevant at henvise til et
fransk studie, som netop er offentliggjort sammen med vores arbejde i
Nature. Franskmændene viser, at man faktisk kan ’dreje’ overvægtige
menneskers tarmflora i positiv retning, hvis kosten bliver magrere og kommer
til at indeholde flere naturlige fibre – altså præcis det samme, som andre
tidligere har vist i museforsøg«.
Antibiotika og konserveringsmidler en rolle
Foruden en uhensigtsmæssig kost spiller også antibiotika og
konserveringsmidler en rolle i udtyndingen af tarmfloraen hos mennesker i de
industrialiserede lande, mener MetaHit-forskerne:
»Vi har ikke ført beviset endnu, men det er vores stærke antagelse. Som også
bygger på undersøgelser af tarmfloraen blandt mennesker i landdistrikter i
blandt andet Venezuela og Afrika, som nogle af vore kolleger offentliggjorde
i Nature i 2012. De viser, at tarmfloraen i disse ikke-industrialiserede
områder typisk er langt mere mangfoldig og hensigtsmæssig end i stærkt
urbaniserede områder i USA og Europa – så foruden at spise bedre bør vi også
bruge antibiotika med mere omtanke«, siger Oluf Borbye Pedersen.
Kan denne type bakterieforskning bruges til at forebygge fedme og type 2
diabetes?
»Grundforskningen inden for dette område vil formentlig i de nærmeste år
bevæge sig i retning af at opspore bakteriearter, der naturligt producerer
stoffer, som påvirker vores appetitregulering. Og lykkedes det at finde dem,
har man grundlaget for at afprøve en ny type medicin mod disse udbredte
folkesygdomme – det vil være, hvad man kan kalde naturlig medicin«, siger
Oluf Borbye.
