Dansk whisky vinder guld i prestigesmagning

Normalt forbinder man fremstillingen af en lækker gyldenbrun whisky med Irland
eller Skotland, men nu melder Danmark sig også i koret af lande, der har
styr på whiskysmagen.

Mikrodestilleriet Braunstein fra Køge har netop vundet en guldmedalje for
deres whisky i den prestigefyldte konkurrence International Wine and Spirit
Competition (IWSC).

Der deltog flere tusinde produkter fra hele verden i forskellige kategorier,
og det er første gang, at en dansk whisky opnår en international
anerkendelse, selvom konkurrencen har eksisteret i 44 år.

»Det kan vi da gøre ligeså godt«

Før whiskyen fra Køge fik sin guldmedalje om flaskehalsen, skulle den først
overbevise 300 erfarne whiskydommere i en blindsmagning og bestå en teknisk
og kemisk analyse. Det gjorde den med bravour og fik blandt andet ordene
‘karakterfyldt flow’ og ‘veludviklet aromatisk finish’ med på vejen hjem til
Køge.

LÆS OGSÅVestjyder laver whisky til Noma

Selvom whiskysejren kommer en smule bag på Claus Braunstein fra
mikrodestilleriet Braunstein, så gik de ind til konkurrencen med
selvtilliden i orden.

»Vi smagte nogle af de whiskyer, som havde vundet de andre år. Og vi syntes,
at vores whisky godt kunne måle sig med de tidligere prisvindere. Derfor
tilmeldte vi vores whisky til konkurrencen«, siger Claus Braunstein i en
pressemeddelelse.

Vinderwhiskyen går under navnet Braunstein Library Collection Edition No 4, og
destilleriet fra Køge fik udover guldmedaljen også tre sølvmedaljer med hjem
fra konkurrencen i London.

Seks hjerter: Her er en vildt god bog om vildt god mad med vildt

Rasmus Grønbech: Vildt på gaflen

Politikens Forlag,

176 sider, 300 kroner.

Udkom 13. august.

Du får 15 pct. hos Boghallen eller fri levering via Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus
.

Så er der kun syv dage til jagtsæsonen går ind. Fra 1. september er det igen
tilladt at skyde dådyr, gråand, kanin, kronhjort, krikand, sikahjort,
vildsvin og vildgås. Så landets jægere bakser i disse dage med bøsserne og
herser med hundene.

I år er der efter sigende flere end nogensinde, der griber ud efter geværet.
Og en stadig større del vil være kvinder. Det er blevet moderne selv at
skaffe føden til huse. Selvskudt vildt, håndfangede fisk og hjemmeplukkede
vilde urter er eftertragtelsesværdige goder.

LÆS OGSÅOpskrifter fra ny
vildtkogebog: Skovens lækkerier overgår kalveculotten

Men uanset om man selv hjembringer vildtet eller henter det hos vildt- og
fiskehandleren, skal det tilberedes. Og her kommer stjernekokken Rasmus
Grønbech de vildtlystne til hjælp. På knap 200 sider indfører han sine
læsere i det meste af det, der er værd at vide om vildt – og tilberedningen
af det.

Finfølelse og forsigtighed

De første 100 sider er helliget vildtopskrifterne, mens resten er tilbehøret.
Og det er ikke det mindst vigtige. Både fuglevildt og storvildt skal
behandles med finfølelse. Kødet skal præpareres med stor forsigtighed. Der
er ikke noget værre end et dødstegt stykke vildt. Det bliver sejt som
sålelæder og dermed uspiseligt. Men følg blot Rasmus Grønbechs anvisninger,
så kan det ikke gå helt galt.

LÆS OGSÅSådan bliver du vild med vildt

Bogen er fyldt med gode opskrifter, og de er meget brugervenlige. Selv de
ting, der tilsyneladende forekommer nemme, bliver forklaret. Det er også
værd at følge nogle af hans mange forslag til en fornyelse af vildtkøkkenet,
der ellers er meget traditionsbundet. Hvad med gravet hjort for eksempel?
Eller en lækker vildsvinesylte, måske endda gråandeterrin?

LÆS OGSÅKogebogsanmeldelse: 4 hjerter
til kogekone med brændekomfur

Der er også 13 forslag til saucer, og hver og én har man bare lyst til at gå i
gang med. Især på grund af Columbus Leths appetitvækkende fotos. Jeg har
f.eks. sjældent set 13 gryder med sovs fremstillet så indbydende som her.

Rasmus Grønbech leverer også en nem og brugbar forklaring på, hvilke
tilberedningsmetoder der egner sig til de forskellige stykker vildt. Der er
en gennemgang af kødudskæringerne, der er angivet diverse stegetider og de
helt nødvendige jagttabeller. Det er i det hele taget en god bog at have ved
hånden det næste halve års tid, hvis man hører til de danskere, der holder
af vildt.

Helstegt dådyrkølle med røget vildtsmør, kartofler, enebær og muskatnød

Ingredienser


6-8 personer
1 dådyrkølle, ca. 3 kg
50 g blødt smør
5 kviste rosmarin
10 knuste enebær
salt og friskkværnet peber
12-20 rosevalkartofler
olivenolie til stegning
salt og friskkværnet peber
2 hele hvidløg
250 g blødt smør
1 friskrevet muskatnød
8 knuste enebær
revet skal og saft af 1 økologisk citron
1 tsk. røget salt
friskkværnet peber


Sådan gør du:
1. Forvarm ovnen til 200 grader. Puds forsigtigt dyrekøllen: Skær den
tynde hinde af, der er hele vejen rundt om køllen. Gnid køllen ind i smør,
og krydr godt med finthakket rosmarin og krydderier. Læg køllen på en
stegerist med en drypbakke under, og brun den i to minutter i den varme ovn.
Skru ovnen ned på 120 grader, og lad køllen stege videre i 1-1,5 timer,
indtil kernetemperaturen er 50 grader. Tag stegen ud, og lad den hvile i 30
minutter før udskæring.

2. Rosevalkartofler: Skru ovntemperaturen op til 160 grader. Vask
kartoflerne grundigt, og skær med en skarp kniv en masse små snit halvt
igennem hele kartoflen – som ved hasselbackkartofler. Gnid herefter
kartoflerne ind i olivenolie, salt og peber. Del hvidløgene i fed, og pil
feddene. Kom kartofler og hvidløg i et smurt ildfast fad. Sæt fadet i ovnen
i ca. 30-40 minutter ved 160 grader, indtil kartoflerne er møre og gyldne.

3. Røget vildtsmør: Rør det bløde smør med fintrevet muskatnød, knuste
enebær, revet citronskal, citronsaft, røget salt og friskkværnet peber. Rul
smørret ind i folie og læg det på køl. Skær det afkølede smør i passende
stykker.

4. Servering: Sæt spækbrættet på bordet, og skær kødet i tynde skiver.
Server kartoflerne og kryddersmørret til ved siden af.

Tip

Roseval er en lang, oval kartoffel med rødlig skræl og et mørkegult indre.
Fast tekstur, behøver ikke at blive skrællet.

Opskrifter fra ny vildtkogebog: Skovens lækkerier overgår kalveculotten

I disse dage går kokken Rasmus Grønbech rundt og glæder sig. Han glæder sig
til, at vildtsæsonen begynder, ligesom mange med forventning ser frem mod de
første danske asparges og jordbær.

»Det er lidt det samme med vildt, de er kort i sæson, og jeg glæder mig til
smagen. Vildt har en kraftigere og dybere smag, for når det gælder f.eks.
fuglene, er de ikke opfodret, men har levet af, hvad de har fundet på deres
vej«, siger han.

LÆS ARTIKELGiv italienske klassikere et
nordisk præg

Rasmus Grønbech har begået en vildtkogebog, som netop er udkommet, med
opskrifter på kronhjort, dådyr, sommerbuk, hare, vildkanin, vildsvin, fasan,
gråand, vildgås, krikand, agerhøne, skovdue og sneppe. Han ved godt, at kun
få danskere er vant til vilde dyr på tallerkenen, og det er netop derfor,
han har lavet bogen:

»Det kan ikke passe, at vi har så meget lækkert ude i skoven, og så vælger vi
stadig kalveculotten – det er en skandale. Dansk vildt er i verdensklasse,
og jeg synes, man skal putte en fasan eller en gråand i indkøbskurven i
stedet for. Hvis efterspørgslen er der, så er udbuddet der også«.

I dag er det nemmest at få fat i fasaner og hjortekød – krikænder, snepper og
harer er mere sjældne i handlen – og under alle omstændigheder er det bedst
at gå til fiskehandleren eller på et marked og købe sit dyr friskt, mener
han:

»Det kan skaffes, og jeg gider slet ikke frossent vildt. Kødet kan gå hen og
blive trævlet, især hvis det har ligget i supermarkedskummefryseren i et år.
Vildtets fedtlag egner sig ikke til frost«.

LÆS OGSÅ Brug de søde danske kirsebær
til salte retter

Så hvor begynder man, hvis man er en glad novice udi vildt?

»Hvis man er bange for smag, skal man ikke kaste sig over vildtkødet, men
holde sig til kyllinger. Vildt har en tæthed i smagen, en temperamentsfuld
smag, og det er der nogen, der ikke kan have. Men fasaner og agerhøns er
gode til novicer – og alt det lyse kød såsom vildkaniner og vildsvin. Jo
mere mørkt kødet er, jo mere smæk er der. Jeg er helt pjattet med hare, og
sneppen er en fantastisk fugl. Den har en tæthed i smagen og kan noget rent
gastronomisk, men jeg kan lide alle typer vildt«.

Tilberedningen kan også være med til at mildne eller forstærke vildtsmagen –
rødt vildtkød er nemmere at forlige sig med end en braiseret smag, hvor der
kommer ekstra tryk på:

LÆS OGSÅ Derfor kan kantareller ikke
dyrkes

»Det er en bonus, at kødet smager af meget, synes jeg, og vildtkød kan
virkelig tage en på hatten, hvad angår modsmag. Det skriger efter at få
noget fair modspil«.

I kogebogen går Rasmus Grønbech da også hele vejen på smagsgivere og marinerer
eller tilsætter vildtkødet vin, øl, brændevin, kaffe, balsamico, svampe,
enebær, muskatnød, tørret frugt, bacon, balsamico, mørk farin og store
mængder rosmarin. Trods de heftige smagsgivere er hans mission faktisk at
give vildtkødet en lethed:

»Førhen var vildtkød ekstremt rigt og fedt og sødt. Serveret med en sød sauce
med marmelade i eller tyttebær og en fed salat. Alt var rigtig fint, men det
var tungt sovs og kartoffel-agtigt. Jeg vil gøre det mere let, så det ligger
godt i maven og giver et bedre velvære«.

Læs anmeldelsen af ’Vildt på gaflen’ her: Anmeldelse:
Vildt god bog om vildt god mad med vildt

Fasan stegt med varme krydderier

Ingredienser


4 personer
2 fasaner

olivenolie

1 dl akaciehonning

salt og friskkværnet peber

1 spsk. tørrede korianderfrø

1 spsk. fennikelfrø

1 spsk. sichuanpeberkorn

10 sorte peberkorn

1 tsk. stødt ingefær

skal af 1 økologisk appelsin

skal af 1 økologisk citron

2 kviste fintsnittet mynte

2 kviste fintsnittet koriander

2 stængler fintsnittet bredbladet persille

1 tsk. groft salt

4 spsk. olivenolie


Sådan gør du:
1. Krydderiblanding: Stød korianderfrø, fennikelfrø, de to typer
peberkorn og ingefær i en morter. Tilsæt appelsin- og citronskal, de friske
krydderurter og groft salt og olivenolie.

2. Forvarm ovnen til 180 grader. Rens fasanerne og fjern indmad,
vingeben og lår. Gnid fasanerne ind i olie, og krydr med salt og peber. Læg
fasanerne i et smurt ildfast fad, og steg dem i ovnen i 15 minutter.

3. Tag fasanerne ud af ovnen, pensl med akaciehonning og rul eller gnid
dem ind i krydderiblandingen. Læg fasanerne tilbage i det ildfaste fad, sæt
det igen i ovnen og steg i yderligere 5-10 minutter. Tag fadet ud af ovnen,
og lad fuglene hvile i 10 minutter inden udskæring og servering.

4. Servering: Trancher fuglene i bryst- og lårkød, og server dem på et
fad og gerne med cremede kartofler og en kålsalat: Tag 100 gram hvidkål,
rødkål, rosenkål og grønkål (400 gram i alt). Skil bladene og riv dem evt. i
mundrette stykker. Tag 100 gram blomkål, broccoli og glaskål (300 gram i
alt) og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern. Salt de to typer kål let
hver for sig, og lad dem trække i 1 time. Vend alle kåltyperne med en
marinade af 50 gram revet ingefær, citronsaft fra 1 citron, 2 dl
valnøddeolie, 1 finthakket hvidløg samt salt og friskkværnet peber.

Gråand med orange-ingefærsauce, perleløg og majroer

Ingredienser


4 personer
2 store gråænder
2 spsk. olivenolie
1 økologisk appelsin
4 kviste timian
4 kviste rosmarin
4 kviste salvie
salt og friskkværnet peber
40 perleløg
12-14 mellemstore majroer
7 økologiske appelsiner
50-80 g frisk ingefær
4 spsk. honning
1 helt hvidløg
50 g smør,
1 spsk. sichuanpeberkorn
1 citron
salt


Sådan gør du:
1. Forvarm ovnen til 200 grader. Gnid gråænderne ind i olivenolie,
krydr med salt og peber og brun dem i ovnen 10 minutter. Sluk ovnen, og lad
ænderne ’trække’ i ovnens eftervarme i 5 minutter. Tag ænderne ud, og lad
dem hvile i 10 minutter før udskæring.

2. Skær bryster og lår fra skroget. Pil skindet af brysterne og kasser.
Læg bryster og lår i en smurt ildfast pande. Skær appelsinen i skiver med
skræl, og læg dem over hvert bryst og drys med timian, rosmarin, salvie og
salt og peber.

3. Orange-ingefærsauce med perleløg og majroer: Pil perleløgene og
skræl majroerne. Pres saften af appelsinerne. Skræl ingefæren og kør den
igennem en juicemaskine. Bland ingefær- og appelsinsaft med honning i en
gryde, og kog langsomt ind til en fjerdedel. Hak hvidløg, majroer, og
perleløg i skiver a 1 cm. Kom hvidløg, majroer og perleløg i saften og damp
dem møre i ca. 10-12 minutter. Monter med smørtern, og smag til med
sichuanpeber, citronsaft og salt.

4. Servering: Stil panden i ovnen under grill i 4-5 minutter lige inden
servering. Tag panden ud, og hæld orange-ingefærsaucen over.

Stort studie afblæser frygt: Migræne giver ikke skader på hjernen

Mennesker, der lider af migræne, er ofte bange for, at deres hjerne kan ende
med at tage skade af de smertefulde anfald – som i mange tilfælde melder sig
første gang i puberteten og typisk først hører op i 50-60-års alderen.

Men den bekymring kan migrænikerne efter al sandsynlighed lægge på hylden,
viser en ny rapport, der i aftes blev offentliggjort i det meget anerkendte
videnskabstidsskrift Neurology.

Rapporten er en såkaldt metaanalyse – en meget omfattende videnskabelig
gennemgang af de vægtigste internationale undersøgelser af mulige
sammenhænge mellem migræneanfald og skader i hjernen – og arbejdet, der er
finansieret af blandt andet Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, er udført
i et samarbejde mellem danske og amerikanske forskere.

LÆS OGSÅMigrænikere dumper ny
hovedpine-app

»Vores konklusion er, at intet i den videnskabelige litteratur på nuværende
tidspunkt med vægt peger i retning af, at migræne forårsager uoprettelige
hjerneskader hos et menneske. Heller ikke, hvis man har haft sygdommen i
30-40 år«, siger en af de danske deltagere i arbejdet, overlæge, dr.med.
Messoud Ashina fra Dansk Hovedpine Center og Neurologisk Afdeling ved
Glostrup Hospital.

»Og litteraturen giver heller ikke belæg for at antage, at lange perioders
tilbagevendende migræneanfald vil forringe et menneskes kognitive
funktionsniveau eller være årsag til blodproplignende forandringer i
hjernen«.

Mange forsøg

Migræne – der også defineres som voldsom anfaldsvis hovedpine – er på mange
måder en gådefuld lidelse. Den forekommer hos omkring 10 procent af en
befolkning – langt hyppigere hos kvinder end hos mænd – og den optræder i to
hovedvarianter.

Det vil sige, at migrænikeren enten har såkaldt almindelig migræne eller en
variant med aura, der i virkeligheden er synsforstyrrelser, som
blandt andet kan vise sig som en lysende plet i migrænikerens synsfelt kort
inden et anfald.

LÆS OGSÅLæger advarer løbere: Spis
ikke smertestillende før et løb

Når selve anfaldet kommer, og det kan vare fra et par timer til flere døgn,
rammes migrænikeren af voldsomme, ofte nærmest flænsende smerter.

For omkring en tredjedel af patienterne sker det mindst en gang om måneden,
mens de sidste to tredjedele oplever længere intervaller mellem anfaldene.

De stærke smerter og sygdommens ofte årtier lange greb om den enkelte
migræniker har gennem årene fået forskere over hele verden til med
forskellige skanningsmetoder at undersøge eventuelle hjerneskader.

Blodpropperne

Undersøgelserne har blandt andet peget på, at man hos migrænikere ser flere
forandringer i hjernens hvide substans, der ligger under hjernebarken, end
man ser hos ikkemigrænikere – samt at migrænikere med aura i særlig grad
skulle være tilbøjelige til at få såkaldt ’stumme’ blodpropper. Det vil sige
små blodpropper, hvis spor – blodproplignende forandringer – kan ses på en
efterfølgende hjerneskanning, men samtidig en blodprop, som patienten ikke
har registreret.

Og det undersøgelser af den type, Messoud Ashina og hans kolleger
underkastede en metaanalyse, hvor man kan ved hjælp af en særlig matematisk
metodik kan undersøge et større videnskabeligt ’landskab’ og dermed få et
billede af, hvad man på baggrund af den tilgængelige viden med overvejende
sandsynlighed kan sige om et emne.

Oversigtsartiklen viser, at hverken sygdommens varighed, anfaldsfrekvensen
eller den medicin, migrænikeren tager, har nogen påviselig negativ effekt på
hans eller hendes hjerneforhold eller intellektuelle funktionsniveau.

Den viser også, at de blodproplignende forandringer, der i forbindelse med
skanninger er set i hjernen hos nogle migrænikere, ikke med sikkerhed kan
knyttes til hovedpinelidelsen.

Den sandsynlige forklaring er derimod, at migrænikere – som alle andre –
risikerer at løbe ind i en lille blodprop, hvis de eksempelvis har for højt
blodtryk eller er rygere, siger Messoud Ashina.

Undersøgelse afslører kræftrisiko ved e-cigaretter

Det er slet ikke ufarligt at pulse på e-cigaretterne – hvad enten det er dem
med nikotin eller dem uden.

En ny stor fransk undersøgelse slår fast, at flere af de kemiske stoffer, der
findes i e-cigaretter, tidligere har vist sig at være kræftfremkaldende,
skriver metroxpress.

Og det er foruroligende, mener Sundhedsstyrelsen.

Fransk forbrugerorganisation står bag
»Rapporten stadfæster en generel usikkerhed om e-cigaretter. Man kan ikke
være sikker på, at de kun indeholder det, som producenten skriver«, siger
chefkonsulent hos Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk til metroxpress.

LÆS OGSÅBilka om e-cigaret-svipser:
Det er gået for hurtigt

»De undersøgelser, der er lavet, giver ikke sikkerhed for, at e-cigaretter er
ufarlige, hverken med eller uden nikotin. Derfor kan vi ikke sige, at det er
sikkert at bruge«, fastslår han.

Undersøgelsen af e-cigaretterne er foretaget af den franske
forbrugerorganisation ’60 millions consommateurs’.

LÆS OGSÅ Kræftens Bekæmpelse: Rygelov
skal omfatte e-cigaretter

Organisationen har ifølge metroxpress ikke andre interesser end forbrugernes,
og kan dermed ikke kritiseres for at være part i e-cigaret-debatten, som
mange tidligere undersøgelser har været.

Hos Kræftens Bekæmpelse mener man, at rapportens resultater bør have
konsekvenser for salget af de populære substitutter for cigaretter:

»Konklusionen må være, at de her væsker bør behandles som lægemidler, når der
er så klare bivirkninger. De har et positivt formål, men der er klare
bivirkninger. De bør kun bruges i en kort periode som en hjælp til at stoppe
med at ryge«, siger projektchef Niels Them Kjær.

Derfor lugter dit tis, når du har spist asparges

Asparagus-syre

Syren findes i både grønne og hvide asparges.

Koncentrationen er dog højere i de hvide, da de har fået lov til at gro
længere tid end de grønne, hvilket får dem til at danne mere asparagus-syre.

Forår og sommer er sæson for sprøde asparges, men selv om de grønne og hvide
stængler kan være nok så lækre at spise, varer nydelsen kun indtil første
toiletbesøg efter middagen.

SE OPSKRIFTERMæsk dig i asparges

En kraftig stank fra kummen afslører aspargesen med det samme, og forhåbentlig
går der lige går et par minutter, inden næste levende billede skal besøge
det lille hus, så gasserne kan nå at fordampe.

Karsten Olsen, lektor i Fødevarekemi på Institut for Fødevarevidenskab,
Københavns Universitet, forklarer, at den grimme lugt skyldes aspargesens
asparagus-syre.

»Det er en svovlholdig, organisk syreforbindelse, som nedbrydes relativt
hurtigt i forhold til andre svovlholdige forbindelser og efter blot 20
minutter kan udskilles gennem urinen«, fortæller han og forklarer, at den
hurtige udskillelse formentlig skyldes, at aspargesen er vanddrivende,
akkurat som te og andre drikke, eller at den blot optages hurtigt i
blodbanen og udskilles gennem nyren til urinen.

Det betyder dog ikke, at man skal frygte, at asparagus-syren
nedbrydningsstoffer – de svovlholdige metabolitter, som de kaldes – slipper
ud andre steder end i toilettet.

»De svovlholdige metabolitter bliver kun udskilt gennem urinen, så du skal
ikke være bange for at svede den ud«, beroliger Karsten Olsen og tilføjer,
at syren navnet til trods er fuldstændig uskadelig – hvis man ser bort fra
stanken.

Kun til gene for 50 procent

Det er dog langt fra alle, der kender til lugten af asparagus-syre. Mens alle
mennesker kan nedbryde syren og udskille den gennem urinen, vil kun
halvdelen af jordens befolkning være generet af lugten efterfølgende.

»Et studie har vist, at kun cirka halvdelen af jordens befolkning er udstyret
med et gen, der gør dem i stand til at opfange lugten gennem næsens
receptorer. Den anden halvdel vil overhovedet ikke kunne lugte det«,
fortæller Karsten Olsen.

LÆS ARTIKELAsparges giver dig ekstra
kostfibre

»Til gengæld vil de, der kan lugte asparagus-syren, både kunne lugte det i
deres egen urin og i andres«, fortsætter han.

Der er desuden en mindre procentdel af befolkningen, som øjensynligt slet ikke
kan producere den ildelugtende urin. Hvorfor vides ikke. Karsten Olsen
fortæller, at asparagus-syren hos disse personer måske bare ikke nedbrydes
til en svovlholdig forbindelse men blot udskilles direkte gennem urinen.

Kogning kan hjælpe

De, der både udskiller svovlforbindelserne og er generet af lugten, kan dog
godt komme uden om den, hvis de er villige til at bearbejde aspargesen. Det
handler i princippet bare om at ødelægge sammensætningen i grøntsagen,
forklarer Karsten Olsen.

»Det kan du gøre ved at koge den meget længe, men det vil formentlig ikke
fjerne syren helt. Selv i konservesasparges, som ellers har været under ret
kraftig behandling, vil der være asparagus-syre«, fortæller lektoren.

Syren kan heller ikke maskeres ved at indtage andre fødevarer sammen med
aspargesen, så de 50 procent, der er generet af lugten, må enten undgå
asparges eller affinde sig med stanken. Det sidste burde dog være til at
overkomme ifølge Karsten Olsen.

»Heldigvis forsvinder lugten relativt hurtigt på grund af syrens høje
damptryk, så der går ikke mange minutter, før den er fordampet ud i
atmosfæren«, slutter han.

Vi mishandler de tarmbakterier, der skulle beskytte os mod sygdomme

Man kan kalde det forarmelse – man kan kalde det udtynding.

Men uanset, hvad man kalder det, er det et faktum, at næsten hver fjerde
indbygger i Danmark og i resten af den industrialiserede verden har en
stærkt reduceret tarmflora.

Når hver fjerde indbygger i den vestlige industrialiserede verden – herunder
også mange normalvægtige – har en for smal tarmflora, er det derfor ud over
genetiske forhold nødvendigt at kigge på kost og miljø, hvis man vil komme
med en forklaring

Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsdirektør ved Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

En reduktion på ikke mindre end 40 procent, både når det gælder det totale
antal bakterier og antallet af forskellige bakteriearter – og dermed har
disse mennesker også et stærkt svækket forsvar, når det gælder om at
beskytte sig mod sygdomme.

At hver fjerde indbygger i Vesten har en utilstrækkelig tarmflora, afsløres af
en helt ny type undersøgelse. Og procentdelen er så høj, at den i flere
henseender må betragtes som stærkt alarmerende, pointerer videnskabsfolkene
bag opdagelsen i en artikel i Nature, et af verdens mest ansete
videnskabstidsskrifter.

Omfattende DNA-analyser af fækalieprøver

I den videnskabelige artikel viser forskerne – der kommer fra det europæiske
MetaHit-projekt, som gennemføres i samarbejde med kinesiske specialister – i
detaljer, hvor galt det står til.

Det sker med baggrund i omfattende DNA-analyser af fækalieprøver fra 292
voksne danskere, hvoraf 123 var normalvægtige og 169 fede. Og hovedtendensen
var klar, da det store batteri DNA-prøver var gennemført:

»I begge grupper fandt man de samme problemer, men blandt de fede deltagere
var tendensen til at have en forarmet tarmflora mere udtalt end blandt de
normalvægtige. Det samme gjaldt, når vi kiggede efter fedtstof i blodet og
tendens til insulinresistens og en mild form for kronisk betændelse i
kroppen. Altså faktorer, der indgår som forstadier til både
hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2. Og vores forsøgsdeltagere er udvalgt
således, at resultaterne må antages at være repræsentative for hele den
vestlige industrialiserede verden«, pointerer Oluf Borbye Pedersen, der er
professor og forskningsdirektør ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på
Københavns Universitet.

Fedme giver et særligt ’bakterielt fingeraftryk’

MetaHit-undersøgelsen viser at blandt andet, at fedme giver et særligt
’bakterielt fingeraftryk’ i fordøjelsessystemet – og tegner for første gang
et detaljeret mikrobiologisk billede af den tarmbakterieprofil, der typisk
optræder ved fedme.

At den udtynding af bakteriefloraen, der kan observeres ved fedme, i høj grad
er kostrelateret, kommer i sig selv ikke som nogen overraskelse. Dyreforsøg
– med mus – har tidligere peget i den retning, idet man blandt andet har
kunnet vise, at det i en vis udstrækning er muligt at ’dreje’ fede mus’
tarmflora i en mere positiv retning, hvis de får en magrere kost med flere
naturlige fibre.

Når det er sagt, skal man imidlertid være opmærksom på, at tarmfloraen hos
pattedyr også påvirkes af en række andre faktorer, herunder det enkelte
individs genetik, pointerer Oluf Borbye Pedersen: »Der er tale om et meget
komplekst samspil, og det illustreres egentlig meget godt af, at vi i vores
undersøgelse også fandt eksempler på samme smalle og forarmede tarmflora hos
nogle af de normalvægtige forsøgsdeltagere«.

En kompliceret kemifabrik

Menneskets tarmflora – de cirka 1.500 gram bakterier fra et par hundrede
forskellige bakteriearter, vi alle går rundt med i tyktarmen – har de sidste
fem år fået stadig stigende videnskabelig opmærksomhed. Den ’gamle’
forståelse af fordøjelsessystemet som primært en energi- og
næringsoptagelsesfabrik er afløst af en langt bredere opfattelse:

I dag ses tyktarmens bakterier som en superavanceret biokemisk fabrik. Og i
denne fabrik, hvis maskinpark – altså bakteriesammensætningen – varierer fra
menneske til menneske, produceres et stort antal kemiske forbindelser, der
både kan være sygdomsfremkaldende, sygdomsbeskyttende, have biokemiske
signalopgaver og på et ukendt antal andre måder påvirke organismen og vores
velbefindende.

’Stammen’ af denne bakterieflora får vi fra vores mor, men der suppleres eller
forarmes også under vejs i livet, og netop dette forhold giver anledning til
mange overvejelser hos forskerne, fortæller Oluf Borbye Pedersen:

»Når hver fjerde indbygger i den vestlige industrialiserede verden – herunder
også mange normalvægtige – har en for smal tarmflora, er det derfor ud over
genetiske forhold nødvendigt at kigge på kost og miljø, hvis man vil komme
med en forklaring – og dermed også foreslå nogle mulige løsninger og
forbedringer. Når det gælder kosten, er det relevant at henvise til et
fransk studie, som netop er offentliggjort sammen med vores arbejde i
Nature. Franskmændene viser, at man faktisk kan ’dreje’ overvægtige
menneskers tarmflora i positiv retning, hvis kosten bliver magrere og kommer
til at indeholde flere naturlige fibre – altså præcis det samme, som andre
tidligere har vist i museforsøg«.

Antibiotika og konserveringsmidler en rolle

Foruden en uhensigtsmæssig kost spiller også antibiotika og
konserveringsmidler en rolle i udtyndingen af tarmfloraen hos mennesker i de
industrialiserede lande, mener MetaHit-forskerne:

»Vi har ikke ført beviset endnu, men det er vores stærke antagelse. Som også
bygger på undersøgelser af tarmfloraen blandt mennesker i landdistrikter i
blandt andet Venezuela og Afrika, som nogle af vore kolleger offentliggjorde
i Nature i 2012. De viser, at tarmfloraen i disse ikke-industrialiserede
områder typisk er langt mere mangfoldig og hensigtsmæssig end i stærkt
urbaniserede områder i USA og Europa – så foruden at spise bedre bør vi også
bruge antibiotika med mere omtanke«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Kan denne type bakterieforskning bruges til at forebygge fedme og type 2
diabetes?

»Grundforskningen inden for dette område vil formentlig i de nærmeste år
bevæge sig i retning af at opspore bakteriearter, der naturligt producerer
stoffer, som påvirker vores appetitregulering. Og lykkedes det at finde dem,
har man grundlaget for at afprøve en ny type medicin mod disse udbredte
folkesygdomme – det vil være, hvad man kan kalde naturlig medicin«, siger
Oluf Borbye.