Dansk livs-og sund levevis

For fire år siden var der flere mænd end kvinder, der havde tatoveringer, men
i dag er det modsat:

17 procent af danske kvinder har en ‘tus’, mens det kun er 13 procent af
mændene, viser en meningsmåling foretaget af YouGov for metroxpress.

I 2009 var 11 procent af kvinderne og 12 procent af mændene tatoveret.

Kvinder får større tatoveringer
»Der er sket et kulturskred fra, at det var rå mandegrupper, der brugte
tatoveringer som et maskulint symbol, til at det er blevet en kosmetisk
dekoration hos kvinder«, fortæller professor Jørgen Serup fra
tatoveringsklinikken under hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Dansk Tatovør Laug genkender også tendensen:

»Vi ser klart flere kvinder i butikkerne. De får også større tatoveringer –
det er de ikke bange for mere«, siger formand Lars Kristensen til
metroxpress.

Generelt er andelen af danskere, der har en tatovering, steget fra 12 til 15
procent, viser målingen, og det mærker tattoo-branchen også.

LÆS OGSÅOverlæge: 4 ud af 10 har
problemer med deres tatoveringer

»Det er væltet frem med nye tatovører de sidste år. Også hjemmetatovører, der
sidder og skamferer deres venner. Det er gået helt amok«, lyder det fra Lis
Kierstein, også kendt som Tatto-Liz, talsmand for Uafhængige Tatovører.

Man skal dog være opmærksom på bivirkninger, uanset hvilken tatovør man
vælger.

42 procent oplever for eksemepl gener som allergi og overfølsomhed over for
sollys, påpeger Jørgen Serup i metroxpress.

Kampen mod HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft, Gardasil, intensiveres nu fra
flere sider.

Antallet af alvorlige bivirkninger ved vaccinen lader til at være så højt, at
vaccinationerne bør sættes i bero, indtil nærmere undersøgelser har kortlagt
omfanget, mener den vaccinationsskeptiske forening Vaccinationsforum. I et
brev til Sundhedsminister Astrid Krag (SF) bad foreningen i går »om et stop
af-HPV vaccinen, indtil man har fundet frem til årsagerne til bivirkningerne
og har hjulpet dem, der er syge nu«.

»Sundhedsvæsnets og ofrenes problem er, at ingen ved, hvad der er gået galt i
deres krop – ingen undersøgelser har endnu udredt disse sygdomme. Har man
ingen diagnose, kan der ikke findes behandling«, hedder det i brevet.

LÆS ARTIKELFrustrerede forældre:
HPV-vaccine har gjort vores datters liv til et helvede

Alene i august har foreningen fået godt 35 henvendelser om alvorlige
bivirkninger, som formodes at hænge sammen med HPV-vaccinationer.

»Omfanget er derfor så stort, at myndighederne er nødt til at forholde sig til
det. Mørketal er et kendt fænomen indenfor indberetning af bivirkninger«,
siger talsperson i Vaccinationsforum, Else Jensen.

Læge vil ikke længere vaccinere
Foreningen står ikke alene med sin bekymring. Efter at have tilset en pige,
som var blevet ramt af bivirkninger som ekstremt lavt blodtryk, svimmelhed,
nedsat kraft i musklerne og vejrtrækningsproblemer – angiveligt efter en
vaccination med lægemidlet Gardasil – vil praktiserende læge i Fredericia
Stig Gerdes ikke længere vaccinere piger mod HPV.

»Jeg kan moralsk og etisk ikke længere forsvare at vaccinere med Gardasil. Jeg
er ikke i tvivl om, at det her er alvorligt, ogNår nu Sundhedsstyrelsen er
orienteret om, at der tilfælde af alvorlige bivirkninger, skal jeg rent
lægeligt gøre det her. Der er ingen vej udenom«, siger Stig Gerdes.

LÆS ARTIKEL Forening: Flere oplever
bivirkninger efter HPV-vaccine

Sundhedsstyrelsen opfordrer landets læger til at indberette eventuelle
bivirkninger som følge af vaccinen. Men problemet er ifølge kritikerne, at
lægerne ofte undlader at indberette bivirkninger, når de ikke kan stille en
klar diagnose eller beviseligt kæde reaktionen sammen med HPV-vaccinationen.

»Indberetningsniveauet siger meget lidt. Jeg har været praktiserende læge i
godt 35 år, og jeg har selv kun anmeldt bivirkninger 3-4 gange«, siger Stig
Gerdes.

129 indberetninger er kategoriseret som alvorlig
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der frem til 26. august i år er foretaget
786 indberetninger, hvoraf 129 var kategoriseret som alvorlig. Det skal ses
i forhold til de 350.000 doser, der indtil videre er givet i Danmark.
Patientforsikringen, en offentlig erstatningsordning, har modtaget ti
anmeldelser om lidelser relateret til Gardasil, hvoraf de to er blevet
anerkendt. I de to sager, der handlede om rygmarvsbetændelse, svære
lammelser og kraftnedsættelse i begge ben, er der tildelt erstatning for i
alt 4,2 millioner kroner.

I april sidste år beskrev Politiken, hvordan den 13-årige Simone Kenfelt
begyndte at besvime, fik store smerter og måtte sygemelde sig fra skole
umiddelbart efter sine HPV-vaccinationer. Forældrene er overbeviste om, at
der er en sammenhæng, og siden har Simones mor, Mette Kenfelt, haft kontakt
til 106 HPV-vaccinerede eller pårørende, som har oplevet alvorlige
bivirkninger.

»De fleste familier er chokerede, når det går op for dem, at det nok skyldes
vaccinen. Mange har ikke skænket vaccinen en tanke, og jeg håber inderligt,
at vi får stoppet HPV-vaccinen, indtil vi får fundet frem til alle de andre
syge piger derude«, siger Mette Kenfelt.

Producent: Vaccinen er forsvarlig
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har godkendt vaccinen til forebyggelse
af livmoderhalskræft. Der findes godt hundrede forskellige HPV-typer, to
hvoraf typer tegner sig for 70 procent af alle tilfælde af
livmoderhalskræft. Det er disse to typer, som Gardasil dæmmer op for.
Producenten bag Gardasil, Sanofi Pasteur MSD, fastholder, at vaccinen er
forsvarlig at bruge.

»Hvis man ser på en baggrundsbefolkning for vaccinerede og ikke-vaccinerede
piger, forekommer de her lidelser i helt samme omfang. Man skal derfor slå
koldt vand i blodet, hvor ubehageligt det end er. Sammenfald i tid er ikke
det samme som sammenfald af årsager«, siger markedsansvarlig Mads Damkjær.

Astrid Krag er »meget opmærksom på, om vacciner giver alvorligere
bivirkninger«. »Men det er Sundhedsstyrelsens klare vurdering, at
HPV-vaccinen er sikker«, siger hun.

De er svære at se, men lette at mærke, når de suger dit blod og får det til at
klø overalt på kroppen.

Væggelus er på fremmarch i Danmark, hvor skadedyrsfirmaer som Rentokil har
tyvedoblet deres behandlinger mod væggelus i private hjem de seneste 8-10
år.

Tidligere kollegianer Henriette Petersson og hendes kæreste blev sidste sommer
førstehåndsvidner til generne ved væggelus i dobbeltsengen.

»Det startede med, at jeg begyndte at få små bid, som kløede voldsomt. Det var
sommer, så jeg undrede mig over, om det kunne være myg, selvom biddene
føltes lidt anderledes«, siger Henriette Petersson.

LÆS ARTIKELDu risikerer at få væggelus med,
når du køber brugte møbler

I starten var det mest Henriette Petersson, der blev bidt. Men senere fik også
kæresten de små sengesnyltere at mærke. Og så tog de for alvor affære:

»Jeg begyndte at undersøge på nettet, hvad det kunne være. Og da jeg stødte på
væggelus, kom jeg i tanker om, at der havde hængt opslag om det på
kollegiet«, siger Henriette Petersson.

Dobbeltklæbende tape
Hun besluttede sig derfor for at lægge dobbeltklæbende tape hele vejen
rundt om sengen for at blive helt sikker på, om det var væggelus, der hver
nat krøb op i sengen til hende og kæresten.

Næste morgen sad tre brune væggelus i fælden, som var blevet forhindret i
deres vej til byttet:

»Jeg kan huske, jeg blev ret chokeret over, hvor stor den ene var. Den så tyk
og mæt ud, og jeg tænkte, at den havde kravlet rundt på mig«, siger
Henriette Petersson.

LÆS OGSÅSådan ved du, om du har
væggelus

Hun kontaktede en skadedyrsbekæmper, som kom ud og behandlede deres
kollegielejlighed mod væggelusene to gange. Men de små kryb blev ved med
dukke frem fra revner og sprækker:

»Til sidst var vi simpelthen ved at blive sindssyge af de dér bid, der bare
kløede så meget«, siger Henriette Petersson.

Først efter tredje besøg fra en skadedyrsbekæmper – og måneder med kløen og
kradsen – slap hun og kæresten endelig af med den ekstra sengekammerat.

Aldrig mere væggelus
»Efter vores lejlighed var blevet behandlet, kom jeg i tanker om, at jeg
havde set den samme skadedyrsbekæmper gå ind i vores nabos lejlighed
tidligere på året, så måske har vi fået væggelusene derfra«, siger Henriette
Petersson .

Men hun ved ikke med sikkerhed, om væggelusene kom kravlende inde fra
nabolejligheden, fra hendes utallige rejser til Mellemøsten, eller om de kom
fra de møbler, hun og kæresten havde klunset på kollegiegangen.

Men et er sikkert: De tager nu alle forholdsregler for at undgå at få besøg
igen:

»Før i tiden var vi typerne, der altid kiggede, hvis der stod nogle brugte
møbler til kluns. Det gør vi ikke mere. Og det er den dér angst for at få
væggelus igen. Det skal man edderma’me ikke risikere, selvom der står et
udmærket møbel«, siger Henriette Petersson, som ellers er stor tilhænger af
genbrug og klunseri.

LÆS OGSÅ Kemibrevkasse: Utøjsgift i
sengetøjet

Henriette Petersson er ikke kun påpasselig, når det gælder second-hand. Hun er
også blevet meget mere opmærksom på væggelus, når hun er ude og rejse:

»Jeg tjekker altid sengen på hotellet og lukker kufferten helt til, så jeg
ikke risikerer at få nogle af de små bæster med hjem. Man bliver lidt
paranoid. Men det er fordi, det er så irriterende og meget besværligt at
komme af med væggelusene, når man først har fået dem indenfor«, siger
Henriette Pettersson.

Mange danske kvinder fortryder bittert, de har brugt deres sommerferie på at
få nye, billige bryster i Østeuropa, Tyrkiet eller Thailand, skriver
metroxpress.

Nogle har smerter, og alle er ulykkelige, når de opsøger danske kirurger med
bryster, der er betændte, skæve eller unaturligt store og runde.

Syv ud af otte plastikkirugiske klinikker, metroxpress ringede til i går,
oplyser, at de hjælper danske kvinder, der må have nye, dyre operationer.

Det skyldes typisk, at den udenlandske kirurg og den danske patient ikke har
talt samme sprog.

LÆS ARTIKELPlastikkirurg opererede
mindreårig ‘for at skåne hende’

»I virkeligheden ønskede kvinderne blot større bryster med et naturligt
udseende,« siger plastikkirurg Andreas Printzlau fra Bodylift Center til
metroxpress.

»Men de får alt for store, runde og unaturlige bryster. Nogle kalder dem
polske pontoner eller professionelle bryster,« siger han med henvisning til
de silikonebryster, som sidder på nogle strippere og prostituerede.

»Vi tager en del alt for store thailandske implantater ud og lukker igen.
Kvinderne fortryder. Andre gange sidder implantaterne forskudt og skævt,«
siger Charlotte Hald Schütt fra Hovedstadens Plastikkirurgi til metroxpress.

LÆS OGSÅPlastikkirurg tiltalt for
lægesjusk: Jeg er faglig dygtig

De kvinder, der vender hjem med betændte bryster, bliver henvist til sygehuse,
hvor de bliver isoleret, fordi de har smitsomme multiresistente
stafylokok-infektioner i brysterne.

»Brystet bliver typisk til en stor byld; det er ildrødt og udspilet, så det
vælter ud med betændelse, når vi åbner det, og kvinderne har høj feber. Mit
indtryk er, at der de seneste par år er sket en stigning i antallet,« siger
Michael Munksdorf, overlæge på plastikkirurgisk afdeling, Sydvestjysk
Sygehus.

»Lækker elevationsseng sælges« og »120 cm bred IKEA-seng gives væk« er nogle
af de 10.956 annoncer, som dukker op i en søgning på ’sengemøbler’ og
’sofaer’ på Den Blå Avis.

På nettet, til storskrald, i genbrugsbutikker og på loppemarkeder skifter
senge, sofaer, madrasser og andre møbler dagligt ejere. Men det er de
færreste, der er opmærksomme på, at de brugte møbler kan være bosted for
væggelus.

Skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Rentokil rapporterer om en tyvedobling af
behandlinger mod væggelus inden for de sidste 8-10 år.

»Den hyppigste årsag til den øgede forekomst af væggelus er den globaliserede
verden, hvor vi rejser mere. Men spredning gennem genbrugsmøbler er et af de
områder, man også skal være opmærksom på«, siger teknisk chef fra Rentokil,
Claus Schultz.

Plads i revnen
Væggelusen – eller ‘bed bug’, som den kaldes på engelsk – er en tæge, der
slår sig ned i og omkring vores sengelejer.

Om dagen gemmer den sig i revner og sprækker i sengen, under tapetet, bag et
billede, under en liste. Når mørket falder på, kravler den hen til sit
sovende bytte og suger blod fra steder, der stikker uden for dynen.

Væggelusen er en af de sengekammerater, der kan være svær at komme af med, når
den først har fundet plads i revnen – og dét øger ikke ligefrem romantikken
i soveværelset.

LÆS OGSÅ Sådan ved du, om du har
væggelus

Og ifølge Ole Kilpinen, ph.D. i biologi og ekspert i væggelus fra Institut for
plantebeskyttelse og skadedyr på Aarhus Universitet er der god grund til at
være varsom, når man køber brugte møbler eller går på klunserov.

»Hvis man finder en seng eller madras, skal man kigge efter, om der kan havde
været væggelus i. Særligt hvis man ikke ved, hvor den kommer fra«, siger Ole
Kilpinen.

»Hvis man vil være helt sikker, så skal man ikke tage en seng, der er stillet
ud. Det er næsten det eneste, man kan gøre. For der er nogle senge, du ikke
kan behandle. Og selvom en seng har stået ubrugt i en periode, kan
væggelusene overleve i den i helt op til et år«.

Ole Kilpinen mener dog ikke, at man helt skal undgå genbrugsmøbler, men »det
er vigtigt, at man informerer folk om risikoen for væggelus, så de kan tage
deres forholdsregler«, siger han.

LÆS OGSÅKemibrevkasse: Utøjsgift i
sengetøjet

Lars Bøgel, tekniker gennem 6 år hos skadedyrsfirmaet Rentokil er taget ud til
en lejlighed i det københavnske nordvestkvarter.

Han er iført blå arbejdsuniform og bærer en ordentlig dunk gift i den ene
hånd. Fra bæltet dingler en beskyttelsesmaske. Han går målrettet mod
soveværelset og fjerner med vante bevægelser dyne, lagen, topmadras og puder
fra sengen.

I et snuptag vender han den lodret op ad væggen og nærstuderer den centimeter
for centimeter.

LÆS OGSÅ Blodsugende væggelus er på
fremmarch i Danmark

»Se«, udbryder han og peger på nogle mørke pletter på sengens træramme. Han
trækker pegefingeren henover en af dem, så pletten tværes ud til en tynd
sort streg.

»Den er god nok, det er ekskrementer fra væggelus«, siger Lars Bøgel og
studser over, at der under sengen sidder et klistermærke med påskriften
‘Made for Scandic hotel’.

En oplysning, der kunne tyde på, at sengen er second-hand.

Ikke alle senge kan behandles
»Vi plejer for det meste at komme væggelusene til livs med to behandlinger.
Men nogle gange er folks senge så hårdt angrebet, at de bliver nødt til at
smide deres seng ud«, siger Lars Bøgel.

LÆS OGSÅDanske hoteller invaderet af
væggelus

Men det er ikke altid, det går sådan. Lars Bøgel har flere gange båret en seng
ned til skrald sammen med en kunde, og når de et øjeblik efter er kommet
tilbage med en seddel henvendt til klunsere om, at sengen er inficeret med
væggelus, er den pist væk.

»Og ja, så er jeg gerne ovre i klunserens lejlighed og behandle for væggelus
ugen efter«, siger Lars Bøgel.

Lars Bøgel beretter også om, at kunder har solgt inficerede senge videre på
Den Blå Avis:

»Jeg har oplevet at komme ud til andenbehandlinger hos kunder, hvor jeg har
anbefalet dem at smide deres seng ud. I stedet fortæller de mig, at de har
fået solgt sengen på Den Blå Avis«.

Et dampende varmt hvidløgsflute, en hvidløgsdressing eller en hjemmelavet
pesto kan koste dyrt dagen derpå i form af fæl ånde og hvidløgsdunst.

De grimme bivirkninger ved den ellers lækre smagsgiver skyldes ifølge Karsten
Olsen, lektor i Fødevarekemi på Institut for Fødevarevidenskab, Københavns
Universitet, svovlforbindelser i løget.

SE GUIDESådan bekæmper du dårlig ånde

»Løg er generelt kendetegnet ved at indeholde nogle organiske
svovlforbindelser, som frigives og omdannes i det øjeblik enzymer i
cellevæggen blotlægges. Det kan du eksempelvis mærke ved, at dine smagsløg
registrerer en brændende fornemmelse i det øjeblik, du bider i løget –
ligesom du vil kunne mærke svovlforbindelserne rive i øjnene i det øjeblik,
du skærer i løget«, fortæller han.

Den hurtige nedbrydning efter cellevæggen er brudt betyder, at løget bliver
hurtigt optaget i systemet. For hvidløgs vedkommende sker optagelsen
allerede i munden, og de skarpe klorforbindelser optages lynhurtigt i
blodet.

»Hvidløget skal ikke først ned i maven og fordøjes, før det bliver optaget. Du
optager løget direkte fra munden, så du indenfor meget kort tid vil kunne
lugte det på dig selv – og på andre«, fortæller Karsten Olsen.

LÆS ARTIKELSpis kål på den appetitlige
måde: Sådan undgår du prutfælden

Den hurtige optagelse er dog ikke ensbetydende med en hurtig udskillelse.
Faktisk bliver svovlforbindelserne ganske længe i blodet, hvorfor du også
lugter af hvidløg dagen derpå.

»Det bliver ved med at drøne rundt i blodbanen, så du både transpirerer det
via din hud og udånder det gennem lungerne«, forklarer lektoren.

Ingen undtagelser
Der er ingen, der slipper for svovlforbindelserne – eller lugten af dem – men
Karsten Olsen mener, at nogen, på grund af stort indtag, på sin vis bliver
immun overfor deres egen og andres hvidløgslugt.

»Det vil sige, at de går i en tåge eller en egen aura af hvidløgslugte, så
deres sanseceller simpelthen mættes af lugten«, forklarer han og fortæller,
at man kan komme ud for noget lignende, når man eksempelvis træder ind i en
stald.

»Når du træder ind, registrerer du den skarpe ammoniaklugt, men efter noget
tid vil du ikke kunne lugte det mere, fordi dine sanseceller er mættede. Når
du igen kommer ud i den friske luft, vil du tydeligt kunne mærke forskel,
efterhånden som dine sanseceller bliver afgiftet. Det er det, man kalder
adaption eller tilpasning«.

Spis spinat og persille
Det er dog muligt at begrænse hvidløgsdunsten uden hverken at skære ned på
hvidløget eller bedøve sine sanser.

»Et gammel huskeråd har været, at man skulle spise en masse klorofyl, som
blandt andet findes i spinat og persille. Hvordan klorofyl binder
hvidløgsaromaen, ved jeg ikke, men der er evidens nok for at sige, at det
hjælper på lugten«, fortæller Karsten Olsen, der dog også vil anbefale bagt
hvidløg.

»Varmebehandling ødelægger de aktive forbindelser i fødevarer, så ved at bage
hvidløget nedbryder du de enzymer, som giver anledning til klorforbindelsen,
og mængden af hvidløgslugt skulle gerne blive kraftigt reduceret«.

LÆS ARTIKELLøget kræver respekt

I dag tror han dog ikke, at folk er lige så generet af hvidløgslugte, som de
var, da hvidløget først vandt indpas i det danske køkken.

»Men skal du til en meget fin middag med nogle fine gæster, kan det da godt
være, at du skulle overveje at spise lidt spinat eller persille, inden du
går ud af døren«, slutter han.

Når en patient fortæller lægen om sine spiseforstyrrelser, rygevaner eller
alkoholproblemer, er der en risiko for, at de personfølsomme oplysninger
ender hos politikere og embedsmænd i regionerne og kommunerne.

Det mener blandt andre Lægeforeningen og Danske Patienter ifølge
Jyllands-Posten.

Baggrunden for bekymringen er en bekendtgørelse om brug af sundhedsregistre,
som Statens Serum Institut under Sundhedsministeriet har haft i høring.

»Denne bekendtgørelse har nogle alvorlige datasikkerhedsmæssige knaster, der
skal fjernes«, siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i Danske
Patienter.

Embedsmænd og politikere får adgang til oplysninger
Bekendtgørelsen åbner for, at oplysningerne i forskellige databaser ikke
blot som hidtil må bruges til forskning og behandling af patienterne, men
også »som led i beslutningsgrundlaget for den politiske og
administrative ledelse«.

Læger og patienter hæfter sig ved, at det tilsyneladende er journaloplysninger
på cpr-nummerniveau, som skal flyde over til embedsmænd og politikere.

Når en patient går til lægen for at tale om sine problemer med alkohol eller
tobak, er der tavshedspligt, fastslår Lægeforeningens formand, Mads Koch
Hansen.

Bekendtgørelse kaldes »rodet og uklar«
»Men bekendtgørelsen åbner for, at oplysningerne kan havne alle mulige
forskellige steder – blandt andet hos politikere og embedsmænd«, siger han
til Jyllands-Posten.

Lægeforeningen anbefaler derfor, at bekendtgørelsen, som er »rodet og uklar«,
bliver trukket tilbage, siger Mads Koch Hansen.

Hver tredje gravide vejer for meget og er i overrisiko for en kompliceret
fødsel.

Men fedmeopererede har endnu flere komplikationer under graviditet og fødsel.

LÆS OGSÅOvervægtige mødre risikerer at
føde børn med tilstoppede blodårer

Det oplever de på fødeafdelingerne på Odense Universitetshospital og Hvidovre
Hospital, der regionalt samler de fedmeopererede gravide, og som tilser
stadig flere af dem.

Og det viser en ph.d.-afhandling, som læge og forsker ved Københavns
Universitet Mette Mandrup Kjær forsvarer sidst i denne måned.

Risiko for tarmslyng
Hun har undersøgt, hvordan det gik med de 339 fedmeopererede kvinder, som blev
gravide med ét barn og fødte i perioden 2004 til 2010. De blev sammenlignet
med en gruppe gravide, som matchede på alder, antal børn i forvejen og bmi,
men som ikke var opereret.

»De opererede fik lidt mindre børn, og de havde større sandsynlighed for at
føde børn, som var decideret for små, altså uden for normalområdet. Og så er
der det rigtig farlige i, at de opererede har risiko for tarmslyng, fordi de
jo tidligere har fået flyttet rundt på tarmene. Graviditeten øger trykket,
så tarmen i sjældne tilfælde kan sætte sig fast i de huller, der er opstået
efter operationen, og bliver snøret af. Det kan man dø af«, siger Mette
Mandrup Kjær, der er læge på Roskilde Sygehus.

LÆS OGSÅOvervægtige gravide skal
hjælpes til vægttab

Der har været et enkelt af den slags dødsfald i Danmark. Symptomerne på
tarmslyng ligner andre graviditetsproblemer – kvalme, opkastning og smerter
i maven – og det er derfor svært at stille diagnosen i tide. På Odense
Universitetshospital blev en håndfuld gravide sidste år behandlet for
sygdommen.

Boom omkring 2010
Problemet med de små børn skyldes formentlig kvindernes risiko for
fejlernæring. Det giver også andre risici.

»Meningen med operationen, hvor man formindsker mavesækken, er jo blandt
andet, at man ikke længere skal kunne optage fedt og sukker. Men det betyder
også, at kvinderne kan mangle jern og få lav blodprocent. Fosteret kan
mangle folinsyre, som forebygger rygmarvsbrok, eller k-vitamin, som får
blodet til at koagulere«, forklarer Mette Mandrup Kjær. Hun understreger
dog, at graviditeten for de fleste forløber fint.

LÆS OGSÅHver tredje gravide vejer for
meget

Knap hver tredje af kvinderne i undersøgelsen fik kejsersnit, hvor det normalt
kun sker for godt hver femte gravide. Men her er størstedelen af
forklaringen formentlig, at de opererede havde et meget højt gennemsnitligt
bmi og altså stadig var overvægtige. I kontrolgruppen med et tilsvarende bmi
fik næsten 30 procent kejsersnit.

I Odense så lægerne for første gang en fedmeopereret gravid i 2008, mens de
sidste år havde 40 af den slags graviditetsforløb. I Hvidovre var der i 2008
2 opererede, som fødte, mens tallet i 2011 var vokset til 16 fødende.
Hospitalet havde desuden mere end 30 fedmeopererede gravide i konsultation,
som fødte andre steder.

»Vi har i det her forår mere eller mindre konstant haft en eller to
fedmeopererede på afdelingen for syge gravide på grund af komplikationer i
forbindelse med kombinationen af fedmeoperation og graviditet. Vi ser dem
nu, for fedmeoperationer fik et boom lige omkring 2010«, siger ledende
overlæge på gynækologisk-obestetrisk afdeling på Hvidovre Hospital Charlotte
Wilken.

De opererede er overraskede
I 2010 blev næsten 4.400 fedmeopereret – heraf altså en del kvinder i den
fødedygtige alder. Siden har politikerne strammet kriterierne, så man i dag
skal have højere bmi og være ældre for at få en operation.

Da de første gravide viste sig, vidste lægerne ikke meget om, hvordan de
skulle håndtere dem.

»Vi kendte ikke komplikationerne. Da vi så de første i 2008, måtte vi ind og
læse amerikanske studier«, siger Lise Lotte Torvin Andersen, overlæge på
gynækologisk-obstetrisk afdeling på Odense Universitetshospital.

LÆS OGSÅFede gravide har øget risiko
for at miste barnet

Fødselslægerne mener, at fedmekirurgerne har forsømt at oplyse om de alvorlige
følgevirkninger af operationen.

»Vi har indtryk af, at informationen om, hvor mange komplikationer der kan
komme i en graviditet, ikke har været særlig god. Det kommer bag på de
gravide, og nogle giver udtryk for, at havde de vidst det, havde de fået
deres børn før operationen«, siger Charlotte Wilken.

I Adipositasforeningen hører de overvægtiges landsformand, Birgitte Hansen,
også fra flere opererede medlemmer, som bliver overraskede over de særlige
komplikationer under graviditet.

»Nogle bliver indlagt og må få vitamintilskud med drop, og andre har massive
problemer med diabetes. Så vidt jeg hører, bliver de ikke informeret om de
risici overhovedet før operationen«, siger hun.