Morelsyltetøj

Ingredienser


1 del udstenede moreller
1 del syltesukker med pektin
1 citron
1 vaniljestang

Emil Stroe, der er af rumænsk afstamning, har opskriften fra sin mor – og den
sursøde smag er efter hans mening en aromaeksplosion, som sender ham tilbage
til en frugtplantage hos hans bedsteforældre i Rumænien.

Sådan gør du:

1. Morellerne sorteres, skylles og dryppes af, før de udstenes.
Efterfølgende vejes de, og man tager samme mængde sukker. I en stor gryde
lægges moreller og sukker lagvis, og det står under låg natten over:
Sukkeret opløses og trækker sirup ud af frugterne.

2. Hele massen sættes på komfuret over middelvarme. Der røres
forsigtigt indimellem med en træspartel. Når det begynder at koge, skrues
der lidt op for varmen, og der skummes af. Det kan tage lidt tid, men det
lyserøde skum vil ellers gøre syltetøjet uklart.

3. Når den kogende masse laver mindre og mindre bobler, er det tegn på,
at den tyknes. Her tilsættes saften fra citronen og kornene fra en god
vaniljestang. Når en dråbe syltetøjssaft sat på en kold og tør tallerken
holder sin form som en lille perle uden at briste, er kogningen færdig.

4. Syltetøjet skal køle af, før det fyldes på glas, ellers vil
frugterne have en tendens til at flyde, og saften samles på bunden.
Slutresultatet bør have en mørkerød, næsten sort, klar farve og en
halvflydende konsistens.

Mirabellemarmelade

Ingredienser


1 kg mirabeller
1/2 dl vand
1 dl hjemmelavet hyldeblomstsaft
600 g sukker
1 vaniljestang
3 tsk. revet ingefær
lidt mørk rom til at skylle glassene i

Tine Miehe-Renard Kristiansen flyttede til Tisvilde i februar, hvor det bugner
med mirabeller overalt.

Hun synes, det er synd, at frugten skal gå til spilde, så hun har plukket og
plukket og mødte en ældre mand, som sagde, at de var gode at sylte. Hun
havde lidt hyldeblomstsaft og kastede sig ud i et eksperiment – og var selv
lidt overrasket over, hvor vellykket og smuk i farven syltetøjet blev.

Sådan gør du:

1. Mirabellerne skylles, stilkene tages af, og stødt frugt kasseres.

2. Tag en tykbundet gryde, og hæld vand og hyldeblomstsaft i gryden,
dernæst mirabellerne. Lad det småkoge. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, og
smag til, alt efter hvor sødt du vil have det. Husk at røre i gryden.

3. Del en vaniljestang i fire stykker, skrab kornene ud, og kom korn og
stænger ned til mirabellerne sammen med revet ingefær. Lad det hele simre i
ca. 20 minutter, mens du rører i gryden.

4. Mens marmeladen koger ind, tager du ved hjælp af en hulske stenene
op af marmeladen. Det tager lidt tid, men jeg synes, det er nemmere end at
skære frugten fra stenene. Der går heller ikke frugtkød til spilde på den
måde.

5. Skold marmeladeglassene i kogende vand, derefter i rom, og fyld den
kogende varme marmelade i glassene, og luk dem med det samme.
Marmeladeglassene sættes mørkt og køligt, til de skal bruges.

Klarlund: Taber man sig ekstra når man sveder i et varmt fitnesscenter?

BENTE KLARLUND PEDERSEN

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og
bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved
Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for
Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner
sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger
og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er
det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

Anne:

Jeg går i et fitnesscenter et par gange om ugen på holdtræning for at holde
mig i form, da jeg har forladt arbejdsmarkedet, og jeg vil også gerne vil
tabe mig et par kilo.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Ny trendy helsekur
giver i bedste fald meget dyr urin

Men jeg plages af varme derhenne. Jeg har flere gange klaget min nød til
centerlederen og alle andre, der har måttet lægge øre til.

Centerlederen siger, at man taber sig, når man sveder. Det kan jeg ikke tro,
da jeg ikke selv har tabt et gram (jeg startede i centeret i januar, og jeg
har svedt som en hest), og kigger jeg rundt på de andre svedende deltagere
på holdene, ser det heller ikke ud til at være tilfældet hos mange af dem.
Og nogle af instruktørerne mener at vide, at man får hold i nakken, hvis
’vifterne’ i loftet tændes.

LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Hvorfor
taber jeg mig ikke trods stram diæt?

Er der hold i disse to teorier?

Bente Klarlund Pedersen:

Når man sveder i sommervarmen, i saunaen eller i et rum, hvor temperaturen er
høj, taber man udelukkende væske, som man tager på igen, lige så snart man
drikker.

Det er kun den sved, der fremkaldes af muskelarbejde i forbindelse med
havearbejde, motion eller anden fysisk udfoldelse, der er knyttet til
kalorieforbrænding og tæring på fedtdepoterne. Man forbrænder med andre ord
lige så meget fedt, hvis man motionerer i et koldt som i et varmt rum.

LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Kan et
stort hoved være skyld i et dårligt løberesultat?

De fleste har prøvet at have hold i nakken. Det er primært udtryk for
muskelspændinger, som kan opstå, hvis man har sovet i en forkert stilling
eller har foretaget en uheldig akut bevægelse. Hvis kulde og træk føles
ubehageligt, kan det føre til, at man spænder musklerne uhensigtsmæssigt, og
der kan opstå et hold i nakken.

LÆS OGSÅ Klarlund: Du skal have pulsen
op mellem styrkeøvelserne

Hvis det omvendt føles behageligt, når vifterne i loftet er tændt, vil det
ikke give hold i nakken, medmindre, naturligvis, at du i et forsøg på at
nyde synet af vifternes snurren er så uheldig at vride nakken af led.

53 lægemidler havde uopdagede bivirkninger

Danskerne har spist mere end 120 millioner doser medicin, som senere viste sig
at have sjældne, men alvorlige og nogle gange dødelige bivirkninger.

Det viser en gennemgang, som Ekstra Bladet har lavet af de lægemidler, som det
europæiske lægemiddelagentur EMA har godkendt.

Ved 53 piller fandt man så alvorlige bivirkninger, at EMA måtte sende nye
advarsler ud, forbyde visse patienter at bruge lægemidlet eller helt fjerne
det fra markedet.

LÆS ARTIKELDin medicin kan være farlig

Men der gik i gennemsnit små fem år, før EMA opdagede bivirkningerne, og i det
tidsrum nåede danskerne altså at spise millioner af potentielt skadelige
piller.

»Der er ingen tvivl om, at vi i en lang række tilfælde får lægemidlerne for
tidligt på markedet. Det sker, fordi man ikke har fået tilstrækkeligt
undersøgt, om der er en fornuftig balance imellem gavnlig og skadelig
virkning af produktet«, siger overlæge Christian Gluud til Ekstra Bladet.

Han er leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, hvor man er
specialiseret i lave kliniske studier.

LÆS OGSÅHPV-vacciner giver meget få,
men alvorlige skader

Ifølge Christian Gluud er problemet, at de forsøg man laver, ikke er store nok
til at afsløre sjældne bivirkninger, før pillerne kommer på markedet.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA erkender, at man sender lægemidlerne på
markedet, uden at de er undersøgt på nok personer til at afsløre de sjældne
bivirkninger.

»Hvad er alternativet? Vi kunne godt forlange, at man inkluderede 160.000
patienter i sine studier. Det ville fange nogle af de sjældne bivirkninger.
Men det ville dræbe forskningen, fordi ingen kan finansiere så store
studier«, siger Hans-Georg Eichler, der er senior medical officer hos EMA.

LÆS OGSÅAfgiftning: Smertestillende
piller har gjort Helle mere syg

Han mener, at samfundet må afgøre, om man overhovedet vil have medicin.

»Og vil man det, er det vores opgave at minimere den risiko, som der altid vil
være ved at tage medicin. Og det synes jeg, vi er blevet meget bedre til,
fordi vi er blevet i stand til at opdage problemerne hurtigere end
tidligere«, mener Hans-Georg Eichler.

Trods øget svine-MRSA: Frygt ikke svinekødet

Man kan roligt sætte tænderne i bacon, nakkefilet og andre typer svinekød
trods en stigning af antibiotikaresistente stafylokokker, MRSA, fra svin i
landbruget.

Det siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut, efter en rapport
fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut viser, at antallet af
mennesker smittet med svine-MRSA er steget med 41 procent fra 2011 til 2012.

»Der er overhovedet ikke tegn på, at vi ser smittespredning – hverken i
Danmark eller i udlandet – fra kød til mennesker. De tilfælde, vi ser af
svine-MRSA, er afgrænset i landområder tæt på svineområder. Altså de
mennesker der arbejder på gårde«, siger Robert Skov.

LÆS ARTIKELProblemer med resistente
bakterier vokser: Flere smittes

»Derved er der ingen risiko ved hverken at købe eller spise kød, der kommer
fra svin, for det spredes ikke via kød«, tilføjer han og forklarer, at MRSA
er genstridig, da den ikke lader sig slå ud af antibiotika.

Ifølge overlægen har de danske fødevaremyndigheder ‘godt tjek på’, hvilke
typer MRSA man finder hos mennesker. Derved sandsynliggøres det, at man ikke
finder den samme type svine-MRSA hos mennesker, der bor i storbyer.

»Hvis det var sådan, at MRSA spredtes via kød, ville vi se mange flere
tilfælde af MRSA i storbyerne, og det gør vi overhovedet ikke«, siger Robert
Skov.

LÆS OGSÅBekymrede forskere: Det
vrimler med farlige bakterier i dansk svinekød

Rapporten viser, at der generelt er sket en stigning af MRSA. I 2012 blev
1.556 danskere således smittet med MRSA.

Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2011, og siden 2009 er det
totale antal smittede næsten fordoblet.

Den generelle stigning bekymrer Robert Skov, da det medfører, at flere og
flere kan blive indlagt på hospitaler og derved bringe smitten videre.

LÆS OGSÅEksperter vil overvåge farlige
kæledyrsbakterier

»Hos langt de fleste findes MRSA i næsen eller på huden, uden at man bliver
syg af det. Det er kun i en situation, hvor man bryder hud eller slimhinden
- eksempelvis ved operation eller når der bliver indlagt et drop – at MRSA
hjælpes ind i kroppen og giver infektion. Derved er det først, når vi
er inde på hospitalerne, at vi ser de alvorlige infektioner«, siger Robert
Skov.

Han forklarer, at man i dag behandler en hel familie for MRSA – og ikke kun
den enkelte syge – for at forhindre en spredning.

Fire ud af 10 alvorlige ansigtsskader undgås med cykelhjelm

60 procent af hovedskader bliver forhindret ved brug af cykelhjelm.Og fire ud
af 10 alvorlige ansigtsskader kan undgås, når man har hjelmen på.

Det viser en undersøgelse fra Sveriges største forsikrings- og pensionsselskab
Folksam.

Antallet af cyklister stiger konstant i Sverige, skriver Folksam i en
pressemeddelelse.

»Vores studie viser, at cykelhjelmen er en meget effektiv og billig
beskyttelsesform mod livsvarige skader«, siger Matteo Rizzi, som er
trafikforsker ved Folksam.

LÆS ARTIKELSkolestart: Dit barn kan ikke
lære om trafik fra bagsædet af en bil

Undersøgelsen bygger på omkring 55.000 indberettede skader fra de svenske
sygehuse i perioden 2003 til 2012.

Cyklisterne i hovedstaden er de bedste til at bruge cykelhjelm. Således er det
otte ud af ti cyklister i Stokholm, der beskytter hovedet.

Det viser et andet og nyt studie fra det svenske forskningsinstitut VTI, der
forsker i transport.

LÆS OGSÅMarkant flere danskere tager
cykelhjelm på

Hvis alle cyklister i landet var lige så gode til bære hjelm som stokholmerne,
ville man kunne undgå cirka 70 alvorlige hovedskader om året, vurderer
VTI-instituttet.

I Sverige sker der flere skader blandt cyklister end blandt bilister, skriver
Folksam, der vurderer, at 1.800 cyklister årligt kommer alvorligt til skade.

Populær app: Skyd kondomer efter kønssygdomme

»Du blev nakket af Gonoré«.

Sådan lyder den kontante melding i appen Rub’it, hvis man skyder kondomet
forbi den orange bakterie, der i et virvar af sædceller, herpes, HIV og
andre kønssygdomme kommer flyvende mod én.

Mange danskere glemmer kondomet
Appen er lige nu det mest populære uddannelsesspil på Iphone, og nummer tre i
action-kategorien og fås også til både Android og Windows Phone.

Hvis du i spillet bliver ramt af en problematisk bakterie eller virus, så
følger en beskrivelse af hvad konsekvenserne og symptomerne er for den
kønssygdom, der gjorde det af med dig.

LÆS OGSÅHver anden ung dropper kondomet

Det skyldes, at spillet skal gøre de unge klogere på konsekvenserne ved ikke
at bruge kondom.

RUB’it er således udviklet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kampagne ‘Kun
med kondom’, som har kørt i de seneste to uger.

LÆS OGSÅDanske unge har rekord i
usikker sex

Og der er god grund til at huske kondomet, inden man springer på hinanden.

Selvom tal fra Statens Serum Institut viser, at der for 3. år i træk er et
fald i antallet af personer, der får diagnosticeret klamydia, som lå på
26.385 danskere i 2012, vurderer Sundhedsstyrelsen, at der smittes 50.000
danskere med klamydia hvert år. Det er derfor langt fra alle smittebærerne,
der får stillet diagnosen.

LÆS OGSÅSexturister puster liv i
kønssygdomme

Spillet er gratis, og du kan vinde en skirejse for to personer, hvis du har
den skarperste kondomkanon på highscorelisten.

Flere unge behandles for hashmisbrug

Han har opgivet sin læreplads, sover til langt op af dagen og har mistet
lysten til at dyrke fodbold eller guitarspil.

Sådan lyder historien ofte, når en hashmisbruger søger behandling. En
rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad til fire kommunale
misbrugscentre i København, Aarhus, Odense og Esbjerg viser, at næsten to
tredjedele af alle unge, der søger hjælp, kommer på grund af for stort
hashmisbrug.

Meldingerne bekræftes af den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, der
viser, at 80 procent af de unge mellem 18 og 24 år, der søger behandling,
har misbrug af hash som hovedproblem.

Center for Rusmiddelforskning vurderer derudover, at i alt 30.000 unge mellem
15 og 24 år har et forbrug af stoffer, herunder primært hash, der er så
stort, at de har brug for hjælp.

LÆS ARTIKELHashrygning før 18 år kan give
kronisk lavere intelligens

I Odense Kommune fortæller afdelingsleder Aase Kjøller, at der konstant er
godt 200 unge i misbrugsbehandling. Heraf har to ud af tre hash som
hovedproblem.

»Hash er blevet mere udbredt, og det er let tilgængeligt samtidig med, at
mange oplever stoffet som spændende og ikke så risikabelt som for eksempel
heroin«, forklarer Aase Kjøller.

I Københavns Kommune fortæller souschef i Center for Unge og Misbrug Dan Orbe,
at mindst otte ud af ti af de omkring 100, der hvert år kommer i
længerevarende misbrugsbehandling, har hash som største problem.

LÆS OGSÅ Danskerne er europamestre i at
prøve hash

»Ofte opstår et hashforbrug hos de helt unge, når de skifter skole og miljø.
Et stort forbrug kan svække hukommelsen og motivationen og sætte den unge
bagud i skolen. Men samtidig er det vigtigt ikke at overdrive problemet.
Mange unge prøver hash i en periode og bliver siden trætte af stoffet. Et
egentligt misbrug hænger ofte sammen med massive sociale og psykiske
problemer«, siger Dan Orbe.

Behandler Jacob Andersen fra Center for Misbrugsbehandling i Aarhus Kommune
fortæller, at hvor 49 procent af centrets nye henvendelser drejede sig om
hash i 2010, så var det tal vokset til 59 procent af de i alt 306 nye
henvendelser i 2012.

»Det problem, der stort set altid går igen, er, at de unges motivation til at
forfølge deres normale interesser og passe uddannelse og læreplads
forsvinder. Nogle gange har de svært ved at klare selv små dagligdags
aktiviteter som at tage en opvask«, forklarer Jacob Andersen.

LÆS OGSÅ Hashrygere er født med mindre
hjerner

Også i en større provinsby som Esbjerg melder det kommunale misbrugscenter om
et stigende antal unge, der kommer på grund af bivirkninger efter for mange
hashpiber.

»I nogle tilfælde ryger de unge måske helt op til ti gram om dagen. De
oplever, at deres velfungerende kammerater trækker sig fra dem, og samtidig
kan misbruget betyde, at de ender i stor gæld«, fortæller afdelingsleder
Marianne Hansen fra Esbjerg Kommune.

Hun henviser til, at hvor kommunen i 2010 hjalp 58 hashmisbrugere under 24 år
med behandling, så voksede det tal i 2012 til 103 unge med et hashmisbrug.

LÆS OGSÅHvorfor er cannabis forbudt?

Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning ved
Aarhus Universitet, forklarer den store søgning til hashbehandlingen med, at
der de seneste fem år er kommet flere behandlingstilbud.

Samtidig er der kommet mere fokus på, at stoffet kan skade unge menneskers
hjerne.

»De, der søger behandling, ryger ofte hver dag og har mange problemer at slås
med. Et langvarigt hashbrug kan påvirke hjernens kognitive funktioner, men
det vigtigste er, at unge, der ryger hash hver dag, har meget svært ved at
gennemføre uddannelse og arbejde. De går i stå både følelsesmæssigt og
handlingsmæssigt«, siger Mads Uffe Pedersen.

FAKTA: Hvad er MRSA

  • MRSA står for methichillin resistente Staphylococcus aureus.
  • Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at
    udvikle resistens. Det sker ved, at de ændrer deres gener, enten
    ved mutationer eller ved at resistensgener overføres imellem
    bakterier.
  • Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika, men kun anvende det, når
    det er nødvendigt.
  • Stafylokokker er bakterier, som findes hos mennesker, dyr og i vores omgivelser.
    Blandt andet en del af den normale næse- og hudflora hos cirka halvdelen
    af befolkningen.
  • Bakterierne kan give anledning til en lang række infektioner, lige fra overfladiske
    sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse
    og betændelse i hjerteklappen.
  • På hospitaler er stafylokokker den hyppigste årsag til infektioner
    efter operationer.
  • Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er fortsat lav sammenlignet med mange
    andre lande i Europa.

Kilde: DANMAP-rapporten fra 2012 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens
Serum Institut.

Problemer med resistente bakterier vokser: Flere smittes

Et stigende antal danskere bliver hvert år smittet med de genstridige
MRSA-bakterier, som ikke lader sig slå ud af antibiotika, der er nødvendig i
behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker.

I 2012 blev 1556 danskere smittet med de antibiotikaresistente stafylokokker,
MRSA.

Antal smittede fordoblet på få år
Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2011, og siden 2009 er det
totale antal smittede næsten fordoblet, viser en rapport fra DTU
Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Smitten kommer i stigende grad fra svin i landbruget, mens kun få til gengæld
bliver smittet på et hospital, viser rapporten.

»Den fortsatte stigning i antallet af MRSA, specielt for personer med kontakt
til landbruget, giver problemer både for de borgere, der er ramt, og det
sundhedspersonale, der skal håndtere de smittede patienter«, siger
overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse om
rapporten.

»Den lave forekomst af smittede på hospitaler er et udtryk for, at de danske
regelsæt fungerer og ikke mindst, at sundhedspersonalet er gode til at
efterleve dem«, tilføjer han.

Raske kan være smittet
Raske personer kan være smittet med MRSA uden at have symptomer eller
infektioner.

Af de 1556 smittede havde 54 procent en infektion ved fundet af MRSA. Smitten
kan især være meget alvorlig for svækkede personer som hospitalspatienter.

Som tidligere år blev kun få danskere smittet ved kontakt til sygehuse ifølge
rapporten. Det gælder 67 personer i 2012 mod 58 i 2011.

Men til gengæld bliver flere smittet for eksempel i forbindelse med deres
arbejde i svinelandbrug eller under ophold i udlandet. Personer med såkaldt »samfundserhvervet«
smitte steg 22 procent fra 596 i 2011 til 726 i 2012.

Der er også konstateret flere tilfælde af den såkaldte svinetype af de
resistente bakterier, som blev fundet hos 232 personer mod 164 i 2011 – en
stigning på hele 41 procent.

Skærpet vejledning
Det har ført til en skærpelse af Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, som
betyder, at hospitaler skal spørge patienter, der indlægges på hospitalet,
om de har haft kontakt til svin.

Antallet af slagtesvin med den farlige bakterie er da også steget markant. I
2012 blev forekomsten af MRSA undersøgt i 709 svin på slagterierne. Antallet
af smittede svin var steget markant fra 44 procent i 2011 til 77 procent i
2012.