Dansk livs-og sund levevis

En stadigt voksende gruppe af ældre betyder, at der er udsigt til flere, der
glemmer at slukke for ovnen eller kommer til at lægge tøjet i køleskabet.

Det anslås, at der i øjeblikket er 85.000 danskere, der lider af en
demenssygdom, der blandt andet forårsager hukommelsestab og typisk rammer
ældre mennesker.

Men der er håb forude for de sygdomsramte.

Et nyt engelsk forsøg, foretaget af Medical Research Council (MRC), beskrives
som en potentiel milesten i kampen mod demens.

Det er således lykkes forskerne at bremse nedbrydelsen af nerveceller –
hvilket er årsagen til mange demenssygdomme – i et museforsøg, skriver The
Guardian.

Professor Roger Morris, der arbejder kemiafdelingen på King’s College i
London, siger til The Guardian, at han tror, »at forsøget vil blive vurderet
som et historisk vendepunkt for medicinsk kontrol og forebyggelse af
Alzheimers sygdom«.

Glemsomme mus fik fin hukommelse
De syge mus, der fik indsprøjtet den nye medicin i maven, var efter fem uger
fri for symptomer såsom hukommelsestab, forringede reflekser og en haltende
gang. Derudover levede de behandlede mus også længere end de andre mus.

LÆS OGSÅ Aldringsforsker: Undgå demens
og depression med motion

MRC har med den nye medicin formået at få hjernecellerne til at reagere
anderledes på de misfoldede proteiner, der ophober sig, når man har en
demenssygdom. Det er en ny måde at gribe det an på, da den normale medicin
går efter at begrænse dannelse af proteinerne.

En del vej fra mus til mennesker
Resultaterne har vakt jubel hos flere forskere. Det gælder ikke mindst
professor Giovanna Mallucci, der er forsker hos MRC ved University of
Leicester.

»Vi blev ekstremt begejstret, da vi så, at behandlingen stoppede sygdommen,
beskyttede hjerneceller og gendannede nogle af de normale funktioner og
stoppede hukommelsestabet«, siger hun til The Guardian.

LÆS OGSÅGiga-bingo hjælper
sygdomsramte ældre

Selv om nytænkningen har vist lovende tegn, påpeger Giovanna Mallucci, at der
er forholdsvist langt til, at mennesker kan forsøge sig med medicinen.

Forskningen viste nemlig også, at musene, der fik indsprøjtet medicinen, fik
en række alvorlige bivirkninger såsom vægttab og forhøjet blodsukker.

Hvis du gerne vil undgå at udvikle parfumeallergi i løbet af livet, bør du
især være kræsen med, hvilken deodorant du bruger.

Det viser ny forskning fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital.

Her har man undersøgt, hvilke produkttyper, der oftest fremkalder
parfumeallergi, og deodorant boner ud som nummer ét.

LÆS OGSÅHer er de mest
allergifremkaldende skønhedsprodukter

»Armhulen er et meget følsomt område, hvor huden er tynd, og der er mange
hårsække. Det gør, at parfumestofferne lettere trænger ind. Samtidig er det
også et lidt indelukket sted, hvor parfumestofferne ikke så let fordamper,
som de gør på for eksempel ansigtet«, forklarer forskeren bag undersøgelsen,
læge og ph.d.-studerende Maria Vølund Heisterberg.

Ikke den eneste synder
Hun forklarer i øvrigt, at når man barberer sig under armene – som mange
kvinder gør – bliver huden endnu mere følsom og modtagelig, og risikoen for
at få allergi af deodorant øges.

Forskningsresultaterne viser, at skønhedsprodukter som gruppe er langt, langt
den hyppigste fremkalder af parfumeallergi.

Af de 17.716 personer, der var med i forsøget, havde 1.790 parfumeallergi. Hos
næsten halvdelen af dem, kunne man direkte påvise et kosmetisk produkt som
årsag.

I hvert fjerde tilfælde var det en deodorant.

Men det er ikke kun deodorant, der giver parfumeallergi. Lige i halen på
deodoranter ligger parfumeret creme og dernæst parfume i flakon, shampoo og
flydende sæbe.

LÆS OGSÅSådan forebygger du
parfumeallergi

»Når det gælder creme, shampoo og sæbe, er det produkter, som mange anvender
hyppigt, og derfor stiger risikoen for at få allergi over for produktet. Med
parfume i flakon er det formentlig det, at koncentrationen af
parfumestofferne er så høj, der gør, at det er en af de mest
allergifremkaldende produkttyper«, siger Maria Vølund Heisterberg.

Cirka fire procent af den danske befolkning lider af parfumeallergi, som viser
sig ved kløende, skællende, rødt eksem. Der findes ingen behandling, der kan
kurere allergien – har du først fået den, har du den for resten af livet.

Udbrud kan behandles symptomatisk, men det vigtigste er at undgå det
parfumestof, man er allergisk overfor.

»Når du får en allergi, lige meget hvilken, ændrer den på dit immunsystem. Det
betyder at du fremover altid vil reagere på det stof, der har fremkaldt din
allergi«.

I et helt nyt forskningsprojekt har Videncenter for Allergi på Gentofte
Hospital undersøgt, hvad for nogle skønhedsprodukter, der hyppigst er årsag
til, at folk udvikler parfumeallergi.

Deodorant, creme, ren parfume i flakon, shampoo og flydende sæbe er klart de
største syndere.

LÆS OGSÅDeodorant er det mest
allergifremkaldende

Her er listen over de mest allergifremkaldende produkter:

1. Deodorant (25 procent af alle tilfælde)

2. Parfumeret creme (24,4 procent af alle tilfælde)

3. Ren parfume (16 procent af alle tilfælde)

4. Shampoo (13 procent af alle tilfælde)

5. Flydende sæbe (10,8 procent af alle tilfælde)

6. Aftershave (2,7 procent af alle tilfælde)

7. Læbestift (1,9 procent af alle tilfælde)

8. Solcreme (under 1 procent af alle tilfælde)

9. Hårstyling-produkter (under 1 procent af alle tilfælde)

10. Barberskum (under 1 procent af alle tilfælde)

11. Mascara (under 1 procent af alle tilfælde)

12. Hårfarve (under 1 procent af alle tilfælde)

13. Øjenskygge (under 1 procent af alle tilfælde)

14. Make up-creme (under 1 procent af alle tilfælde)

Kilde: Ph.d.-afhandling ’Fragrance allergy – Diagnosis, causes and quality
of life’ ved læge Maria Vølund Heisterberg, oktober 2013.

En gang parfumeallergi, altid parfumeallergi.

Sådan lyder det nedslående faktum fra læge Maria Vølund Heisterberg, der
forsker i parfumeallergi på Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital.

Deodoranter og cremer med parfume i er de største syndere, år det kommer til
allergifremkaldende produkter.

LÆS OGSÅ Deodorant er det mest
allergifremkaldende

Men der er flere ting du kan gøre for at gardere dig mod allergifremkaldende
parfume i dine skønhedsprodukter:

1. Vælg fortrinsvis uparfumerede produkter. Undgå dem, hvor der står ’parfum’,
’parfume’, ’aroma’, eller ’fragrance’ i ingredienslisten.

2. Husk på, at også naturlige duftstoffer i for eksempel økologiske
skønhedsprodukter kan være stærkt allergifremkaldende. Vi anbefaler, at man
dufter til produkterne. Dufter de, er der altid parfume eller duftstoffer i.

3. Når du vælger deodorant, så gå efter dem, der hedder ’antiperspirant’ i
stedet for de parfumerede ’deodoranter’. Men vær opmærksom: Du kan godt
risikere, at produkter med anmærkningen ‘parfumefri’ indeholder parfume, som
er tilsat for at konservere produktet. Hvis du er i tvivl kan du altid dufte
til produktet. Alternativt kan du gå efter AstmaAllergi-mærket, der er
garant for, at der ikke er parfumestoffer i.

4. Brug altid creme uden parfume til kroppen. Parfumen giver god duft, men har
ingen fugtighedsgivende effekt.

Kilde: Læge og ph.d.-studerende Maria Vølund Heisterberg.

Bente Klarlund Pedersen

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og
bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved
Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for
Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner
sundheden.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk

Anna Hovard:
Jeg er en ung kvinde på 26. Jeg holder meget af at være fysisk aktiv med bl.a.
løb, cykling, svømning, klatring og dans. Jeg synes, det er særlig givende,
når jeg har mulighed for at røre mig udenfor, hvilket dog også er årsagen
til mit dilemma.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Løb i det fri frem for
fitness

Jeg bor på Nørrebro på en meget trafikeret vej og bliver derfor konstant
mindet om forureningen fra motorkøretøjerne. Mine spørgsmål er derfor: Hvor
store er fordelene og ulemperne ved f.eks. at løbe rundt om Søerne?

Gør det en væsentlig forskel, om man løber i eller uden for myldretiden? Ville
det gøre en forskel, hvis der trods alt var mere ’natur’ til at ’absorbere
forureningen’ – f.eks. Fælledparken?

Er der forskel på, om man træner med høj intensitet og dertil hørende dybere
gispende vejrtrækninger, kontra stille og roligt med mere kontrolleret
vejrtrækning, i forhold til hvor mange partikler man indånder?

LÆS OGSÅ Klarlund: Løb er blevet et
magtsprog

Bente Klarlund Pedersen:
Der er forskning, der tyder på, at byens borgere mister op mod et års levetid
på grund af forureningen i luften. Men sagen er den, at hvis man løber eller
cykler inde i byen, er det nok, fordi man bor der.

Den luftforurening, man udsættes for som byboer, bliver ikke specielt meget
værre ved, at man løber eller cykler. Hvis man undlader at gøre det,
udsætter man sig bare for faren ved at være inaktiv.

LÆS OGSÅ Klarlund: Sæt tempo på
gåturene og opnå en yderligere effekt

Der er altså ingen tvivl om, at luftforurening i byerne er skadeligt for
menneskers helbred. Der er danske undersøgelser, der viser, at hvis man bor,
hvor der er tæt trafik, har man en øget risiko for lungecancer. Men denne
risiko er faktisk let nedsat for de personer, der cykler i byen – måske
fordi fysisk aktivitet beskytter mod kræft.

LÆS OGSÅ Klarlund: Maraton gjorde mig
lykkelig og sindssyg på en gang

I det store sundhedsregnskab tæller partikelforureningen ikke meget for en
løber, og der er ingen forskel på, om du løber hurtigt eller langsomt.

Men hvis du har valget, så undgå så vidt muligt at løbe langs veje med stærk
trafik i myldretiden, og und dig selv fra tid til anden at løbe i naturen,
hvor partikelforureningen er mindre.

Det private forskningsfirma CCBR har fået udleveret navn, adresse og
helbredsoplysninger på 84.000 personer til et projekt, hvor det skulle finde
210 forsøgspersoner, oplyser DR Nyheder.

Oplysningerne er udleveret af Statens Seruminstitut, der betjener forskere med
sundhedsdata. Men det undrer lektor i sundhedsjura Kent Kristensen, at
Seruminstituttet har udleveret så mange oplysninger.

Patienter har ret til privatlivets fred
»Patienter er sikret en ret til privatlivets fred. Det står både i
persondataloven og forsøgsloven. Derfor må man kun videregive oplysninger,
der er nødvendige. Og jeg kan ikke se her, at det er nødvendigt at
videregive navnene på 84.000 personer«, siger Kent Kristensen til DR
Nyheder.

LÆS OGSÅMedicinregister bliver
kritiseret for dårlig sikkerhed

Ud fra de oplysninger, CCBR fik udleveret, sender firmaet breve ud til 2.000
personer for at spørge, om de vil være med i et forsøg med ny hjertemedicin.

Men noget går galt. I brevene står der, at firmaet henvender sig, fordi
modtageren af brevet har en hjertesygdom. Men det er der flere af dem, der
ikke har.

»En menneskelig fejl«
Ifølge firmaet CCBR er brevene ved en fejl røget ud til personer, der ikke
skulle have haft dem. Der er tale om en menneskelig fejl, skriver den
administrerende direktør, Hans Christian Hoeck i et svar til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ Gruppeskift i ‘danmark’ kan
sjældent betale sig

Seruminstituttet vil nu lave procedurerne om.

»Vi har lært i den konkrete sag, at der er nogle procedurer, der skal laves
om, og nogle ting vi skal være mere opmærksomme på«, siger afdelingschef Jan
Poulsen.

Omskæring af piger er forbudt i Danmark.

Til gengæld er det ikke forbudt, at læger og jordemødre syr kvinders
kønsåbning delvist eller helt sammen igen – og genskaber omskæringen – efter
en fødsel.

Men det er sundhedsminister Astrid Krag (SF) nu parat til at ændre, skriver
Kristeligt Dagblad.

Kig på erfaringer fra andre lande
Ministeren vil bede Sundhedsstyrelsen hente erfaringer fra de lande
omkring os, der allerede har et forbud. Det gælder Norge, Sverige og
Storbritannien.

Viser erfaringerne, at kvinderne ikke løber en sundhedsmæssig risiko, hvis de
får foretaget sammensyningen uden for sygehusene, er et forbud også vejen
frem herhjemme:

»Jeg er i udgangspunktet stemt for et totalt forbud mod sammensyninger, som
ikke er lægefagligt begrundet og kan føre til både infektioner og voldsomme
smerter for kvinderne, det går ud over«, siger Astrid Krag ifølge Kristeligt
Dagblad.

»Men vi må også tænke på, om der er en risiko for, at kvinderne dukker op igen
i en endnu værre tilstand, hvis indgrebet alligevel foretages uden for
sygehusene«, tilføjer hun.

Jordemødre ønsker ikke et forbud
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, mener bestemt ikke, at et
forbud er vejen frem:

»Disse kvinder er blevet svært krænket en gang, da de blev omskåret, og vi kan
ikke være bekendt at krænke dem igen ved, at læger og jordemødre ikke må
hjælpe dem med at se pæne ud og føle sig hele efter en fødsel«.

»Nogle har stor glæde af en tilnærmelse til det naturlige udseende, mens andre
slet ikke kan efterlades usyet. Deres omskæring kan gøre, at de er efterladt
med noget udueligt arvæv, som ikke ser pænt ud eller føles godt, hvis ikke
de må få nogle få sting. Det skal og må være en individuel vurdering«, siger
Lillian Bondo.

Formanden for Jordemoderforeningen mener i stedet, at man skal arbejde for, at
forbuddet mod omskæring virker, så unge kvinder ikke bliver omskåret.

Behovet for behandling til soldater, der har fået posttraumatisk
stress-syndrom (PTSD) efter deres udsendelse, har langt oversteget
forventningerne.

Det viser et svar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) til Folketingets
Sundhedsudvalg, skriver Information.

Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital havde forventet at skulle
behandle 20 personer årligt, men har opjusteret tallet efter at have
behandlet 56 personer i 2012.

I Region Midtjylland har det været nødvendigt at øge antallet af
behandlingsforløb fra 33 til 43.

Og samme udvikling gør sig gældende for Nordjylland, hvor Aarhus
Universitetshospital oplyser, at Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
har haft 36 personer fra regionen i behandling i stedet for de forventede 15.

Efterspørgsel overrasker fagforening
Den store efterspørgsel kommer også bag på fagforeningen CS, der
organiserer forsvarets befalingsmænd.

»Det overrasker mig, at der er så mange«, lyder reaktionen fra CS-formand
Jesper K. Hansen.

Tallene stammer fra tre højt specialiserede enheder til hjælp for de hårdest
ramte veteraner i Aarhus, Odense og København, som regionerne har oprettet
efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen i 2010.

De tre enheder har til opgave at tage sig af særlig komplekse tilfælde, hvor
der ofte kan være tale om flere diagnoser på en gang eller komplicerede
sociale omstændigheder.

Fire måneders ventetid på behandling
Samlet set har det været nødvendigt at øge kapaciteten med 86 procent på
de to enheder i Odense og Aarhus, og i Aarhus er der i øjeblikket fire
måneders ventetid på at komme i behandling.

Den tredje enhed er placeret på Rigshospitalet, hvor overlæge ved Krise- og
Katastrofepsykiatrisk Center Henrik Steen Andersen fortæller, at antallet af
soldater med PTSD ligger på 80-85 tilfælde om året:

»Det er samme antal som for to til tre år siden – på trods af at der er kommet
centre til«, siger han til Information.