Medieorganisationer: Medier bør ikke betale for tip

Hvis en kilde ringer til et medie med et tip om en god historie, er det dårlig
skik at kvittere med kolde kontanter.

Det mener Dansk Journalistforbund og foreningen Danske Medier, som i anledning
af sagen om Se og Hør vil diskutere, om det presseetiske regelsæt for medier
og journalister bør fraråde brugen af tiphonarer.

Jeg bliver forarget over, at medier giver tiphonorarer

Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i Danske Medier

Udover Se og Hør gør blandt andre Ekstra Bladet og BT åbentlyst brug af
tiphonorarer og har i flere sammenhænge givet en økonomiske belønning til
kilder for at tippe deres journalister, hvis de har spottet kendte og
kongelige i lufthavnen, eller sendt billeder og videooptagelser fra et
færdselsuheld.

LÆS OGSÅ: Skandalefyldt Se og Hør-bog
udsolgt på blot en dag

Men det kan aldrig retfærdiggøres, mener journalistisk direktør i Danske
Medier, Christian Kierkegaard.

»Jeg bliver forarget over, at medier giver tiphonorarer. Jeg har svært ved at
forestille mig situationer, hvor det kan være nødvendigt«, siger han.

Honorarer kan friste kilder
Christian Kierkegaard fraråder fremgangsmåden og understreger, at hvis medier
giver tiphonorarer, skal det gøres med »stor forsigtighed«.

»Medierne risikerer, at kilder henvender sig for at få en økonomisk belønning
og føler sig fristet til at begå kriminelle handlinger og fremskaffe
informationer på ulovlig vis. Så medierne har en forpligtelse til at tjekke
ekstra op på de informationer, de får, hvis de giver tiphonorarer«, siger
han.

LÆS OGSÅ:Se og Hør-sag: Morten Helveg
indgiver anmeldelse til politiet

Formand i Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, mener også, at
det er »principielt forkert« at honorere kilder for tip om gode historier.

»Jeg er bekymret for, hvordan man sikrer sig etikken, hvis man begynder at
købe sig til historier på den måde. Det er ikke en farbar vej, at tip bliver
en handelsvare«, siger han.

Mogens Blicher Bjerregård mener, at der kan være »helt særlige situationer«,
hvor det kan retfærdiggøres at bruge tiphonorar, hvis en historie har så
stor samfundsmæssig betydning, at den fortjener dagens lys.

»Men så skal medierne være transparente omkring det«, siger han.

Presseetiske regler til genovervejelse
I går udkom bogen ‘Livet, det forbandede’, som anklager Se og Hør for at have
betalt en person, der har arbejdet for IBM og PBS (det nuværende Nets),
10.000 kroner om måneden sort for at videregive udtræk fra flere kendte og
kongeliges private konti.

Det giver anledning til at diskutere, om de presseetiske regler bør omfatte
retningslinjer for mediernes brug af tiphonorarer, mener både Danske Medier
og Dansk Journalistforbund.

»Se og Hør-sagen går langt ud over de presseetiske regler. Der er tale om
ulovlig overvågning, hvis anklagerne er rigtige, men i branchen har vi brug
for at drøfte brugen af tiphonorarer godt og grundigt oven på den her sag«,
siger formand i Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård.

LÆS OGSÅ:Se og Hør: De havde ansvaret

Men formanden vil først tage stilling til, om de presseetiske regler skal
skærpes, når Vestegnens Politi har fremlagt deres redegørelse af sagens
forløb.

Danske Medier giver samme melding.

»Vi skal se, hvad der er fup og fakta i den her sag, og hvad der helt præcist
er sket i Aller. Men når vi ser resultaterne og politiets redegørelse, vil
vi drøfte om de presseetiske regler er gode nok – og bare ikke er blevet
overholdt – eller om de skal skærpes. Men det er for tidligt at sige nu«,
siger journalistisk direktør Christian Kierkegaard.

Reglerne for god presseskik blev sidst revideret i maj 2013 og er en
sammenfatning af regler og principper, som medierne ifølge Medieansvarsloven
skal overholde.

Leave a Response