Flere holder hobbybier og havehøns

Skal du have høns i haven?

Høns kan spise sig gennem op til 150 kilo husholdnings- og haveaffald om året,
så der er penge at spare, hvis du betaler affaldsafgift efter vægt.

Der findes et hav af forskellige hønseracer. De varierer i pris, men du kan få
høner ned til 80-90 kroner pr. stk. Søg på nettet efter salg af høns.

Som tommelfingerregel må du have op til ti høns og en enkelt hane. Hvis du
holder høns, er det dit ansvar, at de ikke er til gene for omgivelserne. Luk
derfor ikke hanen ud før klokken 7-8 om morgenen, da naboer sjældent kan se
det eksotiske i at blive vækket af hanegal, når solen står op.

Før du anskaffer dig høns, så tjek lokalplanen, hos grundejerforeningen eller
andelsboligforeningen, om fjerkræhold er forbudt.

Kilder: Bolius.dk, Erik Johansen, formand for Århus Fjerkræklub

Tid til biavl?

Hav gerne tre bistader, så du ikke går glip af honninghøsten, hvis en eller to
af bifamilierne går til.

Det er en god idé med et kursus i biavl hos for eksempel Danmarks
Biavlerforenings lokalforeninger, før du anskaffer dig bier, for at blive
klædt bedst muligt på til opgaven. Kurserne begynder typisk sidst på
vinteren. På den måde får du et praktisk og teoretisk indblik i, hvordan du
sikrer dig en god dronning og bifamilie og dermed også en god honninghøst.

Informer for god ordens skyld naboerne og sørg for at have for eksempel et
fuglebad eller andet vand i haven, så bierne ikke flyver ind i naboens have,
når de søger efter vand.

Læs mere på www.blivbiavler.dk

Kilde: Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening

Da Fabian Fonnesbæk Charrier var 11 år, fik han en noget anderledes julegave
af sin morfar: et kursus i biavl. I stedet for at vrænge på næsen og drømme
om en Playstation blev Fabian glad, for morfaren havde bier i sit sommerhus,
og det virkede så hyggeligt.

Da bikurset var taget, fik Fabian to stader i sin families villahave på
Amager. De to stader er siden blevet til flere og passes troligt af den nu
14-årige Fabian og hans morfar Gilles, der fast mødes tre timer hver torsdag
for at gå bier og tavler igennem. Er dronningen frisk? Er nogle af bierne
syge? Laver de nok honning? Hvornår er det tid til at høste? Er der ved at
blive for trangt i staderne?

»Ud over alt det praktiske arbejde, som i sig selv er spændende, er det fedt
at være sammen med min morfar hver uge og have et projekt kørende med ham,
som jo egentlig aldrig slutter«, fortæller Fabian.

LÆS ARTIKEL Det er blevet hot at holde høns
i byen

Han tilføjer, at det at have bier kan sammenlignes med at have en hobby eller
gå op i en sportsgren.

»Du kan hele tiden blive klogere på, hvordan du fremavler og fremelsker den
bedste honning og det bedste miljø i et stade for i sidste ende at kunne
lave den bedste honning«, siger Fabian og viser et par glas med sidste års
høst.

Høsten kan i gode år kan komme helt op på omkring 500 kilo honning. Glassene
har fine etiketter med påskriften ’Fabian & Morfars Honning –
100 procent naturprodukt – 100 procent hygge og kærlighed’.

Det lyder jo alt sammen meget let og rosenrødt, men de fleste tænker nok: Hvad
med bistik?. Er risikoen for at blive stukket af tusindvis af bier i haven
ikke super høj?

»Jeg har fået fire stik på tre år, og det er jo, kun fordi jeg indimellem
kommer til at irritere dem ved at rode i deres hjem eller klemmer en, så de
stikker i selvforsvar«, fortæller Fabian.

Havebier.
14-årige Fabian og hans morfar Gilles hygger sig tre timer hver torsdag med at holde styr på stader og bier i villahaven på Amager. Foto: Julie Vöge

Det er nemlig ikke bier, men hvepse, der står for langt de fleste stik om
sommeren, når vi sidder bænket på terrassen og spiser udenfor. Kun hvepse er
interesseret i mad.

»Det er vigtigt at huske på. Ligesom det er vigtigt at skrive sig bag øret, at
har du selv eller dine naboer bier, vil du erfare, at havens frugttræer vil
bære mere frugt, fordi der er ekstra mange bier til at bestøve dem«, siger
Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.

Her har man de seneste tre-fire år observeret en stigning på fem-ti procent
hvert år i antallet af fritidsbiavlere i Danmark, der i dag udgør mere end
5.000. Rune Havgaard Sørensen mener, at udviklingen er et led i danskernes
øgede interesse for naturen.

»Flere og flere er fascineret af biernes verden, og hvad de gør af gode ting
for naturen. Og når man så selv har bier, føles det tilfredsstillende at
være med til også at gøre noget godt for miljøet i form af at producere
honning og navnlig være med til at bestøve landbrugsafgrøder, vilde planter
og havernes frugttræer og buske. Værdien af biernes bestøvning bare i
langbrugsafgrøder udgør cirka en milliard kroner hvert år«, siger Rune
Havgaard Sørensen.

LÆS OGSÅ Sådan holder du honningbier i
haven

Høsten er det bedste

Høsten står for døren. To gange om året, en gang i juni og en gang i august,
slynger og presser Fabian Fonnesbæk Charrier og hans morfar honningtavlerne
for efterfølgende at stå med adskillige kilo flydende honning, der gives
væk, spises af familien selv eller sælges.

»Høsten er den bedste tid på året. Det er hyggeligt at få noget igen for vores
arbejde, og lige så snart honningen er kommet på glas, glæder jeg mig bare
til at fortsætte cyklussen og gå i gang med arbejdet, der skal føre til
honning næste år«, fortæller Fabian, og fortsætter:

»Biavl er et sjovt område at være specialist indenfor som 14-årig, men fra at
mine venner syntes, at det var underligt, er de i dag ret nysgerrige efter,
hvad min morfar og jeg går og roder med i haven hver uge«.

Michala og Morten Trolle og børnene Karla og Bertram var ikke på kursus, før
de fik høns for fire år siden. De brugte i stedet tid på at bygge en
hønsegård, hvor de seks små kyllinger kunne bo. Lysten til mere liv i haven
og friske, økologiske æg hver morgen, fik familien sporet ind på høns.

»Høns er jo ikke kæledyr, men de spankulerer rundt i haven efter os, når vi
luger eller nusser rundt, så vi har da en tæt kontakt og et forhold til dem
ud over, at de giver os æg«, siger Michala. Hun fortæller også, at der
blandt de første kyllinger viste sig at være fire haner, der med tiden
larmede for meget og derfor blev slagtet. Kræene lå lang tid i fryseren for
til sidst at blive pillet op og smidt ud.

»Vi elsker ellers kylling, men åbenbart er der noget, der gør, at vi ikke er
parate til at sætte tænderne i vores egne. Det kommer måske på et tidspunkt,
men lige nu er det nok, at de giver os æg og minimerer vores madspild«,
siger Michala. For ja, madrester ryger ud i hønsegården. Så længe der ikke
er tale om tilberedt mad, for det kan tiltrække rotter. Men rå
grøntsagsrester går ikke til spilde.

»Det giver os en god fornemmelse af at være bæredygtige – ligesom det også er
fedt at være selvforsynende med æg«, siger Michala.

Indsamling.
11-årige Klara synes, at det er spændende at se, hvor produktive hønsene har været i løbet af natten. Foto: Julie Vöge

LÆS OGSÅ Sådan kommer du i gang med at
holde høns

Fokus på økologi

Men er det ikke en sikker kilde til naboirritation, når der pludselig står
fem-seks høns og klukker fra tidlig morgen til sen aften på matriklen ved
siden af?

»Høns larmer ikke, men har du en hane, så sørg for at mørklægge hønsehuset og
lad være med at lukke ham ud før klokken syv-otte om morgenen«, siger
formand for Århus Fjerkræklub Erik Johansen. Han kan også fortælle, at hans
klub langtfra er den eneste, der de seneste fem år har oplevet at flere og
flere får havehøns:

»Det er især yngre familier, der får høns. Familier, for hvem det er vigtigt
at spise friske æg fra høns, som de selv har fodret med økologiske
madrester, og som de derfor ved laver helt igennem økologiske æg. Det samme
gælder for kyllingekødet, når hønsene senere slagtes«. Den indgang til
hønsene kan Michala og Morten Trolle også nikke ja til.

»Hønsene er en god indgang til at give børnene en fornemmelse af, hvor tingene
kommer fra. Hele fra jord til bord-konceptet udspilles jo på første række,
når du har høns. Ligesom de også finder ud af, at det kræver lidt arbejde at
få mad på bordet«, siger Michala og tilføjer, at der faktisk ikke er meget
arbejde forbundet med at have høns.

»Når først hønsehuset er bygget, og der er lavet redekasser og pinde, skal de
kun have mad og vand et par gange om ugen. Deres skidebræt tømmer vi en gang
hver tredje uge, og al møget kaster vi ud i bedene som den bedste gødning«.

Få gange er hønsene stukket af ind til naboen, men så har de været hurtige at
indfange igen. Og det at have høns udelukker bestemt ikke andre husdyr.
Familien Trolles kat er totalt uinteresseret i hønsene, ligesom familien
tidligere har haft kaniner, der til tider gik rundt med hønsene inde i
hønsegården.

»I forhold til al den underholdning og alle de æg, som hønsene giver os, er
det virkelig begrænset, hvad der er af arbejde med at have dem«, siger
Michala.

Leave a Response