Far: Det her hjælper Sigurd til at blive en mere rolig dreng

Sigurd Kristoffersen sidder i en høj stol og udbryder sporadiske, begejstrede
lyde, imens han tager imod den ene skefuld grov grød efter den anden.

Det er hans mor, Sussi Kristoffersen, der styrer rationerne ind i munden på
ham. Mellem bidderne har han tid til at mærke på gummerne og de første
tænder med en buttet pegefinger.

De to sidder i Sussi og Kasper Kristoffersens nyindkøbte hus i Glostrup. Ude i
køkkenet steger den nybagte far kød til en lasagne. Roen hænger i rummet,
dybrøde georginer strutter i en vase, og der står frisk frugt i en skål. Den
lille purk på 10 ½ måned er familiens første barn, Sussi Kristoffersen er 36
år, og hendes mand er 42 år.

»Der er ikke meget ’de unge mødre’ over os«, som parret siger.

LÆS ARTIKEL Familierådgiver: I dag skal
voksne gøre sig fortjent til deres børns respekt

Alligevel synes de begge, at det har været en gave, der har gjort dem til en
bedre familie, at gå på Glostrup Kommunes forældreuddannelse. ’En god start
– sammen’, hedder projektet, der er søsat af Sundhedsstyrelsen og kører lige
nu i ti testkommuner landet over.

»At gå på forældrekurset betyder, at man bliver mere rolig, og så bliver
Sigurd det også. Vi finder ud af, at mange af de ting, vi har gjort, har vi
gjort rigtigt. Næste gang, der så opstår et problem, har vi nemmere ved at
løse det. Fordi vi tror på, vi kan vælge det rigtige selv«, siger Kasper
Kristoffersen.

Søvnmønstre og øjenkontakt
Den ro er kommet på kursusdage, hvor de sammen med alt fra tømrere til
bankfolk og fra modne til purunge par har hørt underviseren forklare om
søvnmønstre, madvaner og øjenkontakt.

Først fortæller en sundhedsplejerske eller jordemor om fakta, og så taler alle
forældrepar om deres metoder og tvivl. På den måde har forældreparret
opdaget, at de gør som de fleste andre, og at de faktisk har helt godt styr
på det.

»Så bliver tiltroen til mig selv som forælder større«, siger Sussi
Kristoffersen.

LÆS OGSÅFamilieforsker: Børnene skal
arbejde for lommepengene

Førstegangsforældrene har aldrig for alvor frygtet, at en lille ny ville få
fundamentet i deres forhold til at krakelere, som det sker for så mange par.

Men de værdsætter alligevel, at underviserne på kurset har fokus på at
opfordre forældrene til at få talt sammen. Noget, der ellers er let at
springe over i en travl, træt hverdag med et spædbarn.

For Kasper og Sussi Kristoffersen har det betydet, at de fået snakket igennem,
og det er blevet en vane at tage kursets diskussionsemner op, når de efter
en undervisning er trillet hjemad med Sigurd sovende i barnevognen.

Familien blev interesserede i kurset, fordi det var en mulighed for at møde
andre med småbørn, hvor ikke kun mor var inviteret. Så med skrækhistorierne
om mænd, der skal ligge i fødestilling til fødselsforberedelse i baghovedet,
mødte Kasper og Sussi Kristoffersen op til første time. Og blev begejstrede.
Især over at møde andre, der var præcis samme sted som de selv.

De mødtes først, mens maverne stadig var ved at sprænges, og efter at parrene
fødte, har alle haft deres lille ny med. Alle bliver spurgt og hørt, og ofte
deles parrene op, så fædre og mødre kan vende tanker og emner hver for sig.

LÆS OGSÅSandt eller falsk: Her er 10
myter om børns søvn

»Det er meget ligeværdigt, og de andre forældre kommer tit med noget, vi ikke
selv ved, så vi lærer virkelig noget«, siger Sussi Kristoffersen, der sætter
stor pris på, at man som par er fælles om at lære – ligesom sin mand:

»Som far kommer jeg til at vide mere om alt fra amning til børns udvikling,
end jeg ellers ville. Det gør det nemmere for Sussi, når vi skal blive enige
om et eller andet, at jeg ved, at det, hun siger, er rigtigt. Så skal der
ikke diskuteres«.

Den ekstra viden kom familien til gode, da Sigurd Kristoffersen skulle til
verden. For selv om veerne sved, blev de sendt hjem fra hospitalet. Havde de
ikke lært, at det var helt normalt, var de nok gået i panik. Og måske havde
Sussi Kristoffersen lyttet, da en zoneterapeut for nylig sagde, at hun
skulle vænne sit barn fra bryst, hvis ikke hun havde kunnet spørge ud i
kursusrummet, og alle andre straks havde sagt, at det skulle hun da ikke
gøre.

»Så var min glade baby blevet sur«, siger hun.

Leave a Response