Eksperter: Svært at stoppe lavine af kritik
Det er uhyre sjældent, at en partileder kan stoppe en lavine af kritik.
Den eneste, der i nyere tid har formået at få sådan en snebold til at holde op
med at rulle, er faktisk Lars Løkke Rasmussen (V) selv.
Det påpeger både Kasper Møller Hansen, som er professor i statskundskab på
Københavns Universitet, og Rune Stubager, som er lektor i statskundskab på
Aarhus Universitet.
Fakta
Rundspørgen til venstre
Politiken Research har i en spørgeskemaundersøgelse blandt tilsammen 865
byrådsmedlemmer og kommuneforeningsformænd i Venstre fået svar fra 182,
hvilket giver en svarprocent på 21.
1. Hvilket af følgende udsagn er du enig i?
Det er min opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen bør fortsætte som formand: 96
(svarende til 53,0 pct.)
Det er min opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen bør trække sig som formand: 70
(38,7 pct.)
Ved ikke: 15 (8,3 pct. )
2. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er min opfattelse, at
Venstre fremadrettet vil være svækket, hvis Lars Løkke Rasmussen fortsætter
som formand?
Helt enig: 49 (27,4 pct.)
Delvist enig: 37 (20,7 pct.)
Hverken-eller: 14 (7,8 pct.)
Delvist uenig: 18 (10,1 pct.)
Helt uenig: 58 (32,4 pct.)
Ved ikke: 3 (1,7 pct.)
De 182, der har svaret, fordeler sig således: 5 borgmestre, 156
byrådsmedlemmer og 21 kommuneforeningsformænd.
75 pct. af besvarelserne er foretaget onsdag og torsdag i denne uge. De sidste
25 pct. har svaret fredag. Rundspørgen er ikke repræsentativ. Svarfrekvensen
varierer fra spørgsmål til spørgsmål.
»Lars Løkke fik i fjor afværget kritikken i GGGI-sagen – og fik også hævet
vælgertilslutningen i meningsmålingerne igen. Men med tøjsagen her er det
anderledes. For det første er det spørgsmålet, hvor mange af den samme type
troværdighedssager en partiformand kan holde til. For det andet er kritikken
nu offentlig«, siger Kasper Møller Hansen.
»Det sidste er ekstra belastende, fordi Venstre i modsætning til for eksempel
Socialdemokratiet normalt er et meget disciplineret parti, hvor man holder
eventuel kritik internt«, tilføjer han.
»Man har ikke tidligere set så markante utilfredse meldinger fra baglandet«,
supplerer Rune Stubager.
53 pct. støtter Løkke
Den seneste markante melding fra baglandet kommer i en ny Politiken-rundspørge
til 865 byrådsmedlemmer og kommuneforeningsformænd i Venstre.
182 har svaret; af dem støtter 53 procent Lars Løkke Rasmussen. 39 procent
mener, at han bør gå, og 9 procent ved ikke.
De to forskere mener, at det er en ret høj procentdel modstandere, men de
understreger, at kun 21 procent har svaret, og at man ikke ved, hvor de
resterende står.
LÆS OGSÅVenstre på Christiansborg
holder vejret – få vil udtale sig
Så modstanden mod Løkke Rasmussen kan lige så godt være langt mindre – eller
langt større – end målingen viser.
»Men det står fast, at det skader et parti, hvis der er intern uro om
formanden – uanset udfaldet af den uro. Det kan vælgerne ikke lide, især
ikke når der er tale om et så centralt parti som her, der stiller med
oppositionens statsministerkandidat«, siger Kasper Møller Hansen.
Formandsskift hjælper – måske
Vælger et parti at skifte formanden ud, viser Københavns Universitets
analyser, at det ofte har en positiv effekt for vælgertilslutningen – men
sjældent på kort sigt. Man skal som regel over på den anden side af et valg,
før vælgerne begynder at komme tilbage.
I den aktuelle situation kan det dog blive anderledes, påpeger både Møller
Hansen og Stubager.
»Sagerne i Venstre er i usædvanlig grad knyttet til formandens person«, siger
Rune Stubager.
Den klareste parallel til en tidligere sag, som de to forskere kan komme i
tanke om, er, da Lene Espersen i januar 2011 gik af som konservativ formand.
LÆS OGSÅStøjberg efter lokale
Løkke-lussinger: Det var ventet
Det begyndte også som en personsag – med hendes afbud til et vigtigt møde i
Arktisk Råd i marts 2010 – men eskalerede først internt, da meningsmålinger
mange måneder efter viste, at partiet blødte mandater, især til Liberal
Alliance.
På samme måde begyndte snebolden i denne sag først for alvor at rulle ned mod
Lars Løkke Rasmussen, da Venstre mistede et mandat ved
europaparlamentsvalget i søndags.
»Det er lidt paradoksalt, for det var altså kun små 10.000 stemmer, der
flyttede mandatet fra Venstre til Dansk Folkeparti. Og det dårlige valg var
jo langtfra alene Lars Løkkes skyld. Det hang også sammen med krisen i EU,
og at Dansk Folkeparti havde en meget klar velfærdsdagsorden og en stærk
spidskandidat«, påpeger Kasper Møller Hansen.
Regeringsmagten er i fare
Professoren understreger, at en partileder grundlæggende skal kunne levere
fire ting: god vælgertilslutning, intern ro, politiske resultater og en stor
chance for at komme i regering efter næste valg.
»Den nye bilagssag her har meget hurtigt givet dårligere vælgertilslutning og
intern uro. Og det er jo ikke alle stemmer, som Venstre taber, der går til
Dansk Folkeparti og dermed bliver internt i blå blok«, siger han og henviser
til Megafon-målingen tidligere på ugen, hvor blå bloks forspring til rød var
skrumpet til 52 procent mod 48. Det laveste i to et halvt år.
LÆS OGSÅFakta: Se listen over V-folk,
der vil af med Løkke
Hverken Kasper Møller Hansen eller Rune Stubager tør spå om, hvorvidt Løkke
Rasmussen overlever som formand.
»Han har jo tidligere været lidt af en korkprop, der er kommet op til
overfladen igen hver gang. Men om en korkprop kan stoppe en lavine, det er
ikke til at sige«, siger Kasper Møller Hansen.