Claus Meyer: »Denne forretning handler ikke om at redde nogen i Lyngby«

Claus Meyer kommer ind ad bagindgangen. Storsvedende og med røde kinder.

»Jeg tager lige et bad, og så kan vi snakke«.

Madmanden er cyklet fra sin hjemmebane på Frederiksberg til Lyngby Hovedgade,
hvor det myldrer med personale, der stiller op og vasker af før åbningen af
et nyt rekordstort Meyer-hus.

Juice med nordmannsgran

Mens chefen bader, viser forretningschefen rundt i Meyers Lyngby, som er
imperiets nye satsning lige ved Lyngby Storcenter.

Et hus, hvor spidskompetencerne er samlet: kafferisteri, deli, bageri, take
away, kokkeskole og en gourmetrestaurant.

Plus et par nyheder – nemlig et nordisk brændefyret pizzeria, hvor de flade
anretninger serveres med f.eks. æble og sellericreme på bunde bagt af dansk
øko-mel samt en økologisk juicebar, hvor man kan bestille drikke med
grannålesmag.

Efter rundturen er det her, vi finder Claus Meyer. Nu med vådt hår, sugerør i
munden og i koncentreret diskussion om smagsvarianterne.

Han går dog velvilligt med ud på terrassen foran bygningen for at fortælle om
det nyeste knopskud på det efterhånden høje og brede træ, Meyer-imperiet er
blevet.

På åbningsdagen 29. august 2013

Kl. 7-21: Masser af tilbud på for eksempel kanelsnurrer, juice, pizza,
sandwich etc.

kl. 15-17: live jazz

kl. 19-21: DJ Buda fra Lulu Rouge spiller

»Vi har sat gang i mange projekter de sidste 10 år, og her har vi taget det,
vi ved virker og gendigtet Meyers Deli med de evner og penge, vi nu har. En
deli version 2.0«, indleder han.

LÆS ARTIKELMeyer åbner luksusbageri med
arabiske brød

Drømmer om provinsen

En kyniker – eller bare en med forretningssans – ville sige, at det
gennemdesignede og nøje udtænkte livsstilslækre gastrohus samtidig er
skæddersyet til et købestærkt publikum nord for København.

Ville det ikke give mere udfordring af udbrede Meyer-evangeliet om velsmag,
lokale råvarer og sundhed på for eksempel Vestegnen?

»Jeg ville elske at lave versioneringer af delien til provinsen – for eksempel
i Nakskov til de få, der er tilbage dér. Jeg har for nylig besøgt Hugh
Fearnley-Whittingstalls (tv-kok og iværksætter, red.) ‘eatery’ i Vestengland
- to en halv time fra London. Det var meget inspirerende«.

Hvorfor gør du ikke det samme i Greve eller Ishøj?

Hvis du spørger til mit hjerte, så ville det være en større bedrift – ja, jeg
ville elske – at lave en Meyers Deli i provinsen

Claus Meyer

»Vi har jo Hotel Saxkøbing, og det har været svært at få til at fungere – der
har vist sig at være mange logistiske udfordringer med at få leveret brød og
varer dertil. Og jeg har også involveret mig i et vanvittigt projekt i
Bolivia, jeg bruger en del kræfter på madskoler i de danske fængsler, vi
laver restauranter med nogen fra Singapore og i Indien, og jeg kan jo ikke
redde hele verden. Og denne her forretning handler heller ikke om at redde
nogen i Lyngby. Vi har valgt placeringen her, fordi vi tror, der er et
kundeunderlag til det. Men hvis du spørger til mit hjerte, så ville det være
en større bedrift – ja, jeg ville elske – at lave en Meyers Deli i
provinsen«.

Inde fra det hvidpudsede Meyers i Lyngby på 800 kvadratmeter kommer
juicemesteren ud med et plastkrus med en græsgrøn drik. Det er saft af
grønkål, æble og persille. Meyer smager og nikker tilfreds. Den skal med på
kortet.

»Og vi åbner for resten også bageri på Amagerbrogade om tre uger«, kommer han
i tanke om.

LÆS ARTIKELClaus Meyer vil holde
honningbier og høns i tre fængsler

Mystery shopper

Når man efterhånden har 20-30 forretninger at drive og spænder over
eddikeproduktion, landbrug, frugtplantage, kafferisteri, kantinedrift,
catering, fornemme restauranter og meget andet – hvordan får man så tid til
det hele?

Er Claus Meyer efterhånden blot brandets ansigt, der stiller op til interview
og indvielser, eller har han stadig fingrene i bolledejen?

»Jeg forsøger at kaste opgaver fra mig. Jeg fokuserer på indholdet, hvordan
alt smager, hvor råvarerne kommer fra, hvordan vi fortæller om tingene. Det
er dna’et i det hele, og det skal være ægte. Engang prøvede jeg at få et
reklamebureau til at hjælpe med opgaven, og det blev fyldt med floskler, så
det var til at få kvalme over. Så jeg valgte, at det også er noget jeg
bekæftiger mig med, når jeg nu alligevel er så involveret i produktet. Og så
er jeg ‘mystery shopper‘ nummer 1«.

Med det mener Meyer, at han bruger meget tid på selv at spise og drikke sig
igennem udvalget på sine delis, restauranterne Namnam og Radio og bagerier.
Efter eget udsagn agerer han ud fra en devise om »at insistere på at få lov
til at hjælpe med at forbedre, hvor der fortsat er behov«.

LÆS INTERVIEWClaus Meyer: Madforskning er
»studentikost og uden kontakt til virkeligheden«

Give mere end lovet

Meyer tænker først og fremmest sig selv som en iværksætter, der aldrig
stopper for at hvile på laurbærrene.

Initiativet er ikke noget, jeg har parkeret hos bestyrelsen

Claus Meyer

»Initiativet er ikke noget, jeg har parkeret hos bestyrelsen. Når jeg kaster
mig ud i at lave madkurser for indsatte i fængsler eller starter projekt i
Bolivia, så er det for at indgå i partnerskaber, hvor man kan give noget
mere, end det man har lovet. Det er jeg rigtigt glad for. Jeg kan godt lide
ideen om at forsøge at blive den bedst mulige udgave af sig selv. At man
gennem sit virke bliver til størst mulig gavn og glæde for flest mulige
mennesker«.

»Så! Det lyder som noget, der passer i Kristeligt Dagblad! Eller i ‘Eksistens’
(filosofisk P1-program, red.)«. Meyer griner ad sig selv.

LÆS ANMELDELSEAnmeldelse: Meyers nye
chokoladebog er en laber udgivelse

Paf

Juicemesteren lister igen ud og præsenterer en violet drik med neonpink skum
på toppen. En rødbedejuice, der blandt andet er smagt til med en infusion af
enebær.

»Hmmm…«. Meyer smager og er ikke helt tilfreds. »Prøv at tilføje 17 dråber
agavesirup. Jeg synes godt, den må være sødere«

Som han sidder dér foran sit nye, storstilede projekt og tilsmager
juicevarianter, kan det virke som om, metieren som gastronomisk igangsætter
er en leg.

Mens andre forretningsdrivende og restauratører bukker under i
finanskriseårene, udvider Meyer-imperiet med nye tiltag hurtigere end de
fleste kan tænke tanken.

Det virker som om, tingene kommer let, når man er Claus Meyer?

For første gang i samtalen bliver Meyer stille. Han virker paf, næsten vred.

»Let?! Let?!«

»Vi knokler for hver en krone, og vi har den latterlige tro, at vi altid skal
gøre det sygeligt svært for os selv. At vi skal lave vores egen tørrede
skinke, destillere vores egen eddike eller udvikle en helt særlig pizza. Og
økonomisk satser vi hele tiden. Det her i Lyngby har været krævende, men The
Standard (jazzhus med restauranter, der åbner på Havnegade i efteråret, red.)
er fire-fem gange mere krævende. Så der er ikke noget, der er let ved det
her. Det kan godt være, at det føles godt at lave tingene selv, men let er
det ikke. Og lige i denne tid løber vi også en betydelig finansiel risiko«.

LÆS ARTIKELMeyers ‘Nomajazzsted’ har booket
Clint Eastwoods søn

Mens vi taler, begynder dagens inviterede receptionsgæster at liste nærmere.

Mænd i lyseblå skorter og kvinder i lette sommerkjoler defilerer forbi
patinerede trækasser, som en medarbejder er ved at tilplante her i 11. time,
så stedet kan tage sig ud fra sin allerbedste side til åbningen.

»Et glas Meyers bobler?«, byder de uniformerede tjenere ved indgangen.

Flere af gæsterne hilser storsmilende på Claus Meyer og ønsker held og lykke
med den nye forretning. Han takker, rejser sig, samler plastikkrusene på
bordet og går ind for at færdigkomponere rødbedejuicen.

Leave a Response