Afrikansk Union sætter 7.500 soldater ind mod Boko Haram

Den afrikanske union (AU) besluttede i går at samle en styrke på 7.500
soldater, der skal sættes ind mod oprørsbevægelsen Boko Haram, der har
udråbt et kalifat – en islamisk stat – i det nordøstlige Nigeria.

Formålet med AU-styrken er at standse Boko Harams fremrykning og eliminere
oprørsgruppens tilstedeværelse i Nigeria, forklarede kommissionsformanden i
den Afrikanske Union, Nkosazana Dlamini-Zuma.

Beslutningen blev truffet, selv om Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, op
til mødet forsikrede om, at han sagtens kunne styre situationen selv.

Kan stække Boko Haram på to måder

Naboerne er ikke enige. Tusindvis af flygtninge er det seneste år strømmet ind
i nabolandene Niger, Tchad og Cameroun, hvor Boko Haram også er blevet
militært aktive og terroriserer civilbefolkningen. Og sammen med de andre
lande i den afrikanske union har de lagt pres på Goodluck Jonathan for at
acceptere en international styrke.

Hvis de kan lykkes med at bremse narkohandlen og menneskesmuglingen, vil det
tage et økonomisk kvælertag på Boko Haram

Holger Bernt Hansen, Afrikaekspert

Allerede inden den formelle godkendelse gik Tchads krigsfly på vingerne og
bombede en nigeriansk by tæt på grænsen til Tchad, Malumfatori, der var
erobret af Boko Haram.

AU-beslutningen kan stække Boko Haram på to måder: For det første har Nigeria
nu givet nabolandene lov til at forfølge Boko Harams krigere og angribe dem
ind over Nigerias grænser. Og det kan blive et alvorligt slag for
oprørsgruppen, vurderer Afrika-eksperten Holger Bernt Hansen, professor
emeritus ved institut for Afrika-studier på Københavns Universitet. Gruppen
har hidtil kunnet søge helle på den anden side af grænsen, når de har været
trængt.

For det andet har nabolandene fået stærkere redskaber til at standse
narkohandel og menneskesmugling over grænserne, og det er netop den trafik,
der i vidt omfang finansierer oprørsgruppen.

LÆS MEREBoko Haram løslader 190 fanger i
det nordlige Nigeria

Krigerne lever desuden af at plyndre banker og erobrede byer.

»Men der er efterhånden ikke mange værdier tilbage i området. Så hvis de kan
lykkes med at bremse narkohandlen og menneskesmuglingen, vil det tage et
økonomisk kvælertag på Boko Haram«, siger Holger Bernt Hansen.

Er trætte af Nigeria

Aktionen mod Boko Haram svækkes imidlertid af, at der ikke er tale om nogen
samlet styrke. Det fremgår klart af beslutningen, at de deltagende lande
arbejder på hver deres territorium, tilføjer han. Dermed tager de
konsekvensen af, at det seneste års forsøg på at samle kræfterne mod
smuglerierne og Boko Haram er strandet, fordi modsætningerne mellem landene
har været for store.

»De tre nabolande er rent ud sagt trætte af Nigeria, der mener, at de kan
klare alting selv og er meget følsomme overfor enhver form for indblanding.
Det kom aldrig til at fungere med en fælles styrke«, siger Holger Bernt
Hansen.

Men det betyder også, at nabolandenes styrker kun interesserer sig for de
byer, Boko Haram bruger som base for angreb ind i nabolandene. De øvrige må
fæste lid til Nigerias egen hær, som dog er under hård kritik for ikke at
have været i stand til at standse Boko Harams fremrykning, endsige generobre
de tabte byer.

LÆS MEREOfficerer i Nigeria for krigsret i
opgør om Boko Haram

I de kommende uger vil Nigerias hær have nok at gøre med at holde den
regionale hovedstad Maiduguri med to millioner indbyggere. Byen er nærmest
belejret af Boko Haram, der to gange i denne uge har forsøgt at indtage den.

Beslutningen om den internationale styrke er nu sendt videre til FN’s
sikkerhedsråd. »Boko Haram udgør en klar trussel mod den nationale,
regionale og internationale sikkerhed«, sagde FN’s generalsekretær under
topmødet.

Leave a Response